Annonce
Udland

30 personer er kommet til skade i portugisiske skovbrande

Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
1800 brandfolk kæmper mod flammerne i det centrale Portugal, hvor to skovbrande fortsat ikke er under kontrol.

30 personer er kommet til skade i to skovbrande, der hærger i det centrale Portugal. En person er i kritisk tilstand og er indlagt med første- og andengradsforbrændinger.

Det oplyser de lokale myndigheder sent søndag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tre skovbrande brød ud lørdag eftermiddag i distriktet Castelo Branco, som ligger 225 kilometer nordøst for hovedstaden, Lissabon.

Brandvæsnet formodede, at brandene ville være under kontrol søndag morgen. Men natten til mandag brænder to af skovbrandene fortsat ukontrolleret, da hårde vinde har gjort brandslukningen svær.

Flammerne har spredt sig til det nærliggende distrikt Santarem og truer talrige landsbyer i kommunerne Vila de Rei og Macao.

Myndighederne har evakueret flere landsbyer som en sikkerhedsforanstaltning.

1800 brandfolk kæmper mod flammerne, oplyser brandmyndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

Ifølge en fotograf fra Reuters, som befinder sig i Vila de Rei, er der dog få brandfolk at se på stedet, mens brandene fortsat spreder sig.

Flere lokale beboere har derfor taget brandslukningen i egen hånd. De forsøger at holde flammerne i skak med spande og vandslanger for at beskytte deres hjem.

Flere huse er blevet beskadiget af brandene, men myndighederne oplyser ikke et specifikt antal.

Brandene vækker ubehagelige minder om de ødelæggende skovbrande, der i juni 2017 dræbte 64 personer og kvæstede flere end 250 i det centrale Portugal. Det er den værste brandulykke i moderne portugisisk historie.

- Brandene er ude af kontrol, der er ikke nok brandfolk på stedet, og befolkningen er i fare, siger borgmesteren i Macao, Vasco Estrela, til den portugisiske tv-station TSF.

- Vi havde aldrig troet, at vi skulle gennemleve dette igen, siger han med henvisning til brandene i 2017.

16 fly og 354 brandbiler er sat ind for at få brandene under kontrol. Brandvæsnet bliver assisteret af 20 soldater og fire bulldozere, som militæret har indsat.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Sønderborg

Overvågning giver pote

Annonce