Annonce
Nordtyskland

30 procent af alle hoteller og restauranter er truet af lukning

For hoteller med speciale i erhvervskunder ser det sort ud.
Annonce

FLENSBORG: I forlængelse af coronakrisen er en stor del af restauranterne og hotellerne i Slesvig-Holsten truet af lukning, skønner brancheforeningen Dehoga.

- Vi frygter, at 30 procent af virksomhederne opgiver, siger Axel Strehl, der er formand for brancheforeningens afdeling i delstaten.

I alt er der mellem 3500 og 4000 virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen i Slesvig-Holsten.

På grund af epidemien var samtlige hoteller og restaurationer i Tysklands nordligste delstat komplet lukket fra midten af marts til midten af maj. Efter genåbningen skal strenge regler om afstand  overholdes, ligesom værterne skal registrere gæsternes kontaktdata.

- På turistmålene ved vestkysten og Østersøen går forretningerne godt trods coronareglerne. Gæsterne er der, konstaterer Axel Strehl.

Til gengæld ser det sort ud for steder med speciale i møder, seminarer og konferencer.

- Der sker stort set intet, oplyser Axel Strehl.

Lignende problemer har de traditionelle kroer på på landet.

- Familiefester finder ikke sted, fordi folk til dels er bange for smitte. Andre frygter, at gæsterne ikke dukker op. Dans er fortsat ikke tilladt, fortæller Axel Strehl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce