Annonce
Indland

300 børn foran dommer i nyt kriminalitetsnævn

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Der er risiko for, at børn identificerer sig som kriminelle i nævn, siger kritikere. Andre får hjælp i tide.

Godt 600 børn og unge mellem 10 og 17 år har været for en dommer i det nye Ungdomskriminalitetsnævn, der i denne måned fylder et år.

Cirka halvdelen af dem er børn fra 10 til 14 år - og dermed under den kriminelle lavalder - viser en aktindsigt, som Ritzau har fået fra nævnet.

Blandt sagerne drejer de 308 sig således om den yngste gruppe, mens unge mellem 15 og 17 år tegner sig for 294.

I Dansk Socialrådgiverforening vækker det høje antal børn og helt unge bekymring. For de er under den kriminelle lavalder og burde i stedet hjælpes med en socialfaglig indsats i kommunen, siger formand Mads Bilstrup.

- Vi kan se, at der også blandt de 10- til 12-årige er flere, der har fået meget hårde sanktioner.

- Enkelte er røget på sikrede institutioner, hvilket kan være meget voldsomt, når man ikke er ældre, siger Mads Bilstrup.

Nævnsmøderne foregår i en retsbygning og har en dommer for bordenden. Det kan få børn og unge til at identificere sig som kriminelle, mener han.

- 10- til 14-årige ved måske, at de har gjort noget forkert, men de ser ikke sig selv som kriminelle.

- Når de kommer i nævnet, så er der risiko for, at de inde i deres egne hoveder får den tanke, at de er kriminelle. Det er aldrig sundt, siger Mads Bilstrup.

Nævnet blev oprettet af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Målet er, at børn og unge, der begår kriminalitet, hurtigt skal stilles til ansvar, så de mærker, at deres handlinger har konsekvenser.

Den oplevelse får flere, siger Lone Tind Jensen, der er medlem af nævnet for Esbjerg Kommune.

- Vi har haft sager, hvor jeg kan se, at barnet eller den unge får en forskrækkelse. At de forstår, at den handling, som de har begået, er alvorlig. Det samme gør deres forældre.

- Jeg tror, at det her redder nogen, inden de ryger helt ud over kanten, siger Lone Tind Jensen.

Blandt kritikere af nævnet er eksperter i strafferet, som peger på, at det undergraver børn og unges retssikkerhed, at det kun i få tilfælde er muligt at få beskikket en advokat.

- Voksne, som er sigtede, har ret til en advokat. Det har børn og unge under 15 år kun i nogle tilfælde, og det er skævt, siger advokat Jesper Nikolajsen.

Han har to gange været forsvarer for en ung i nævnet. Men oftest må den unge møde uden, fordi familien ikke har råd.

- Jeg er flere gange blevet kontaktet af fortvivlede familier, som ikke ved, hvad de skal stille op.

- Ofte er det familier, som i forvejen er udsatte, siger Jesper Nikolajsen.

/ritzau/

Annonce
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce