Annonce
Vejen

300 børn og voksne julehyggede på Gesten Børnecenter

Børnene var i gang med juleforberedelser i Gesten. PR-foto
Fredag inviterede Gesten Børnecenter til juleklip. Børnene havde forældre, bedsteforældre og andre nære voksne med i skole, og allerede fra morgenstunden var der flere voksne end børn.

Gesten: Fredag var der godt fyldt op på Gesten Skole, hvor der var inviteret til juleklip.

Dagen begyndte med fælles morgensamling med fællessangen "Der er noget i luften" og bagefter læste børnecenterleder Janus Lynggaard H.C. Andersens eventyr om grantræet.

Temaet for årets julepynt var ”naturlig jul”, og alle blev fordelt på syv hold på tværs af børnehave og skoleklasser og gik til de forskellige værksteder – nogen i køkkenet for at bage småkager, nogen i sløjdværkstedet for at flette hjerter og stjerner af pil og nogle i forskellige klassen, hvor de med sakse og limpistoler lavede julepynt af mos, kogler, gran og appelsiner.

Nu er Gesten Børnecenter for alvor klar til december.

Annonce
Piger klar med saks og klister. PR-foto
Man skal også huske at hjælpe til i køkkenet. PR-foto
Man kan også bruge en sav, når man laver julepynt. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidst vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce