Annonce
Haderslev

300 kvadratmeter forvandlet: Santé klar med helt nyt holdtræningskoncept

Sandie og Ole Christiansen er indehavere af Santé Fitness i Vojens. Nedlukningen af fitnessbranchen har de blandt andet brugt på at forvandle 300 kvadratmeter ubrugt kælder til en holdsal, hvor der fremover skal undervises i det nye koncept, Crossmix, som er udviklet af Ole Christiansen. Foto: Stine Hygum
De to corona-nedlukninger i fitnessbranchen førte ikke kun til frustrationer hos Santé. Tiden blev også brugt til at tænke ny og forvandle 300 kvadratmeter ubrugt kælder til et helt nyt træningskoncept, der har fået navnet Cross Mix. Det har premiere den 18. september.

Vojens: Hvad gør man, når corona betyder, at man ikke kan holde sit fitnesscenter åbent. Når man bøvler med hjælpepakker og nogle medlemmer vælger at melde sig ud af det fitnesscenter, som de ikke kan komme ind i?

- Man kan afvente krisen eller man kan tænke ud af boksen og kæmpe, siger Ole Christiansen, som sammen med sin hustru, Sandie, er indehavere af Santé Fitness i Vojens.

Under centret var der 300 kvadratmeter uudnyttet kælder.

Annonce

- Vi talte om, hvad man kunne bruge sådan et rum til, siger Ole.

Han brugte derfor nedlukningerne på at sætte kælderen i stand – i første omgang uden at vide, hvad den skulle bruges til – udover, at det på en eller anden måde skulle komme deres medlemmer til gode.

Mens kælderen blev ryddet, malet og klar til brug, så voksede en idé hos Ole. Det er endt med holdtræningskonceptet Cross Mix 1-2-3.

- Vi har skabt vore eget koncept på baggrund af de plus 30 års træningserfaring, vi har. Vi er rigtig stolte af det, siger Ole.

Konceptet hedder Cross Mix 1-2-3. Det er holdtræning, men med mulighed for at løfte tungt og bruge fitnessmaskiner. Derfor er den nyindrettede holdsal i kælderen spækket med maskiner og udstyr:

- Det er ikke set før. Det er den komplette træning, siger Ole, der har hentet inspiration fra golf:

- Professionelle golfspillere og amatører kan have den samme gode oplevelse på en bane. Her kan øvede crossfittere og fru Andersen få den samme oplevelse. Ideen var at skabe noget, hvor alle kan være med.

1-2-3

Hele processen omkring ombygningen af kælderen og skabelsen af det nye træningskoncept er sket under nedlukningen. Ingen har vidst noget om planerne.

- Det er første gang, at man har taget fitnessmaskiner ind i en holdtræningssal, siger Ole, der lover, at det nye koncept kan få alle i deres livs form.

Fitnessmaskinerne skal gøre det muligt at træne tungt, samtidig med at der er mulighed for at skalere og derved gøre øvelsen lettere.

Der kan være 12 deltagere på holdene og der er to trænere på. Deltagerne bliver delt op to og to, som så skal igennem dagens program sammen.

- Hver gang er der fokus på styrke, muskelmasse, eksplosivitet, udholdenhed, kondition og fedtforbrænding. De seks områder indgår i alle hold - og så booster vi de forskellige områder på Cross Mix 1-2-3, forklarer Ole.

Forskellen på Cross Mix 1-2-3 er ikke øvelserne, men antallet af repetitioner; fire-seks, otte-ti eller 14-16 - og hvor tungt der løftes.

Man kan få den komplette træning, hvis man kommer tre gange i ugen.

Ole Christiansen, Santé

- Man kan få den komplette træning, hvis man kommer tre gange i ugen, fortæller Ole.

- Det er vidt forskellige mennesker, som vi gerne vil have derned. Det skal også være for mødre, der gerne vil træne, som har fem kvarter – og så er de hjemme igen, siger Sandie.

Annonce

Mere til medlemmerne

Kælderen er ikke kun ny i forhold til, at den rummer et helt nyt koncept. Den er også blevet et supplement til de maskiner, som Santé i forvejen råder over. Når der ikke er Cross Mix 1-2-3 i kælderen, så er der mulighed for at medlemmerne kan gå i kælderen og bruge maskinerne. Der er blandt andet air bikes, ropes og en maskine til læg, som ikke tidligere har været en del af Santé.

Cross Mix i Santé

Cross Mix et, to og tre har premiere hos Santé Fitness lørdag den 18. september.

Der kan være 12 deltagere på et hold med to instruktører.

Alt efter om det er Cross Mix 1, 2 eller 3, så er der variation mellem antallet af repetioner.

Med ibrugtagningen af kælderen, så er der næsten 1300 kvadratmeter med fitnessudstyr/holdsale hos Santé.

Der kommer nye programmer hver 14. dag. I de to uger, hvor programmet er, så bliver der byttet rundt på programmet, så man hele tiden opnår variation i sin træning.

I Santé er der Cross Mix seks dage i ugen fra den 18. september.

Ole kommer selv til at være den ene af trænerne på holdet – udover de nye trænere, som han sammen med Sandie har været i gang med at rekruttere til netop dette projekt.

- Det er instruktører, som vi har prikket på skulderen og set potentiale i, siger Sandie.

Sandie og Oles tanke med at tilføje kælderen og det helt nye træningskoncept til Santé Fitness har også været, at de gerne vil give noget tilbage til de medlemmer, der har støttet dem under nedlukningerne.

Derfor får de medlemmer adgang til Cross Mix-holdene uden at skulle betale de 50 kroner ekstra i måneden, som andre medlemmer skal betale for at få adgang til Cross Mix-holdene.

- Det har hele tiden været vigtigt for os, at vi kunne give vores medlemmer noget tilbage som tak for den hjælp, de har givet os under corona-nedlukningerne. Uden dem havde der ikke været et Santé, som vi kender det i dag, siger Ole.

Cross Mix 1-2-3 skal ikke bare være træning på et hold.

- Man skal være en del af noget. En del af et fællesskab, lyder det.

Indehaver Ole Christiansen fra Santé Fitness i den nye sal, hvor der er maskiner som skal bruges som en del af holdtræningn i Crossmix. Tidligere brugte Santé ikke de 300 kvadratmeter, men dem har Ole selv renoveret under nedlukningerne. Foto: Stine Hygum
I Crossmix er der mulighed for at skalere øvelserne. Det vil eksempelvis sige, at hvis man ikke kan hive sig selv op, som Ole Christiansen gør her, så er der mulighed for at lave samme øvelse i en TRX-sele, hvilket er lettere. Foto: Stine Hygum
Sandie og Ole Christiansen, Santé Fitness Vojens. Foto: Stine Hygum
Annonce
Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Sydjylland

Uddannelsesinstitutioner uden for storbyerne melder sig klar til at oprette nye uddannelser

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Debat For abonnenter

Kommentar: De Konservative og Nye Borgerlige er tæt på at sikre LA-viceborgmesters plads i byrådet

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Annonce