Annonce
Haderslev

300 studenter til dimission: Far og mor må vente udenfor

Normalt får studenterne fra Haderslev Katedralskole deres eksamen overrakt under overværelse af flere end tusinde mennesker.
Corona-beredskabet gør dimissionen på Haderslev  Katedralskole til en amputeret affære. Studenterne får deres eksamenspapirer udleveret i klasseværelser.
Annonce
HADERSLEV: Der bliver ikke noget med at stå, måske lidt våde øjne, og se sønnen eller datteren få eksamensbeviset i hånden, når 300 studenter fra Haderslev Katedralskole skal til dimission i coronaens skær.
Forældrene til studenterårgang 2020 må pænt vente udenfor, mens studenterne er til dimission fredag den 26. juni. Mens de nye studenter normalt har fået deres eksamenspapir overrakt i Haderslev Idrætscenter med over 1000 tilskuere på rækkerne og fællessang og levende musik undervejs, får årets kuld belønningen for års studier overrakt i klasseværelserne. Det bliver altså lærere og ikke rektor Ruth Funder, der overrækker eksamenspapirerne.
Annonce

Højest 30 til stede

I klasseværelserne må der højest opholde sig 30 mennesker. Tilmed skal studenterne gå ind ad forskellige indgange på skolen for af forhindre, at de stimler sammen.
Forældrene må imens vente udenfor ved køretøjerne. Årets studenter har fået lov at køre studenterkørsel. Her kan far og mor få en forfriskning serveret, mens de venter, og skolen henstiller, at forældre og andre står ved den vogn, deres søn eller datter skal sidde i.
Annonce

Studenterkørsel vigtigst

- Har I fået reaktioner fra forældre, fordi de ikke må komme med ind?
- Ikke endnu, konstaterer vicerektor Preben Plith.
- Eleverne er glade for, at der bliver holdt noget. De har været meget spændte, og de er især glade for, at de får deres kørsel. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at det har været det vigtigste, siger Preben Plith.
Skolen sørger for musik for de nybagte studenter og for forfriskninger til elever og forældre, mens disse venter.
Dimissionen varer fra 10 til 11.30, og lærerne får en plan udleveret til den traditionelle klassefotografering, så alle studenterne ikke går ud til fotografering på én gang.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg For abonnenter

Esbjerg-pige dansede foran hele familien Danmark: Janni føler sig som rockstar efter sejren i Knæk Cancer-dans

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce