Annonce
Billund

31-årige Linette åbner egen børnepasning i Billund

Linette Risbøl Jensens datter Nikoline er flyttet op i husets 1. sal, så dette rum i stueetagen i stedet er blevet indrettet til fælles legeland for børnene.Foto: Martin Ravn

Linette Risbøl Jensen knokler for at starte sit nye børnepasningstilbud, men indtil videre har det været svært at få forældrenes opmærksomhed.

Billund: Står det til Linette Risbøl Jensen, får Billund snart en ny privat pasningsordning med navnet 'Sønderkærs Glade Rollinger'. Ordet dagpleje er ifølge hende blevet afskaffet for de private tilbud, men konceptet er stadig det samme.

Godkendelsen fra kommunen er gået igennem, og fra 1. september håber hun således at få mulighed for at tage sig af op til fem børn i hverdagen hjemme hos sig selv på Sønderkær.

- Min motivation ligger i, at min mor selv var dagplejer gennem 26 år, så jeg er vokset op med at komme hjem fra skole, hvor der var andre børn i huset, siger hun.

Linette Risbøl Jensen har blandt andet indrettet det ene værelse til legerum, og i det hele taget er hjemmet stort set klar til børnepasning, men indtil videre mangler der dog en nok så vigtig detalje.

- Jeg sprang direkte ud i det og troede, at der hurtigt ville komme henvendelser fra forældre, men sådan er det desværre ikke gået indtil videre, siger hun.

Annonce

Min motivation ligger i, at min mor selv var dagplejer gennem 26 år, så jeg er vokset op med at komme hjem fra skole, hvor der var andre børn i huset.

Linette Risbøl Jensen

Kommer rundt i Billund

Ifølge Linette Risbøl Jensen skyldes hendes uventede opstartsproblemer ikke mindst, at Billund Kommune for et par måneder siden lavede deres egen dagpleje, som har gjort konkurrencen noget hårdere.

- Jeg ved, at den store dagpleje har fået rigtig mange børn lige pludselig, og derfor er det blevet sværere for mig, siger hun.

Ønsket er stadig at starte op om få uger, men for hver dag, der går, tror hun lidt mindre på, at det lader sig gøre i denne omgang.

I de seneste to måneder har hun ellers både brugt en del tid og penge på at gøre opmærksom på sig selv, som er sket via Facebook, annoncering i Billund Ugeavis og uddeling af over 200 flyers i Billund til private og i butikker.

- Som privat pasningstilbud er man nødt til at komme ud til folk og vise, at man virkelig vil det, men kommer der stadig ikke henvendelser frem mod 1. september, er jeg nødt til at finde noget andet midlertidigt arbejde, siger hun og slår dog fast:

- Men det stopper overhovedet ikke min drøm, selvom den måske bliver udsat i nogle måneder, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce