Annonce
Erhverv

32 erhvervsledere: Vi skal stå sammen om udvikling af Kolding

Af Pierre Legarth, Pierre Ejendomme, Peter Madsen, Hotel Koldingfjord, Otto Popp Clausen, OPC invest, Jesper Hansson, Svane Shipping, Ole R. Petersen, Alfa Laval, Peter Hulweg Christiansen, Georg Jensen Damask A/S, Jacob Rath, Delpro, Ole Møller Petersen, NCC, Morten Bugge, Global Evolution, Frank Eisby, Vetaphone, Donny Moekerk, Würth Danmark A/S, Gitte Lindbo, Kolding Storcenter, Henrik Halken, Aller Aqua Group, Mirela Tanovic, Kære Pleje A/S, Niels Erikstrup Mortensen, Danske Bank Kolding, Søren Ravn, Sjølund A/S, Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S, Morten Høilund, Prime Cargo A/S, Joe Domino, Kaiser Domino Advokatfirma, Lau Tuxen, Mediaplanner, Henrik Larsen, Beierholm, Michael Hynkemejer, Sourzing, Flemming Paasch, Easyfood, Jesper Riber, River Online, Steffen Yde, Dansk Auto Logik A/S, Preben Balle, EDC, Lau Herborg, rådgivende civiløkonom, Steen Buchreitz, Scandinavian Executive Institute, Lars Høeg, Plus Business Partner, Morten Støvring, Schneider Electric, Mogens Nielsen, Saint-Gobain ISOVER A/S, Christian Thomsen, Dansk Gummi Industri A/S.

Kronik: Kolding Kommune mangler penge, og det skal der selvfølgelig rettes op på. Det er en svær opgave, som et byrådsflertal vil løse sammen.

Målet med budgetforbedringerne er at skabe en bedre økonomi, så Kolding også får mulighed for at investere i fremtiden. Netop den pointe er det værd at slå et slag for nu, hvor man nemt kan få indtrykket af, at bare vi stopper med at satse på udviklingen af erhvervslivet, så har vi råd til kernevelfærden. Lider man af den vildfarelse, og handler vi derefter, vil det gå grueligt galt for Kolding.

Kolding er et rigt samfund. Vi skaber arbejdspladser, vi har vækst og kommunen vokser. Ser man sig omkring, er der er mange kommuner i landet, som gerne ville bytte med Koldings demografi og vækstmuligheder.

Men vi er et rigt samfund, fordi vi har et stærkt erhvervsliv med gode jobmuligheder. Forudsætningerne for at drive virksomhed og starte nyt udvikles af kommunen og virksomhederne i fællesskab. Sammen.

Samarbejdsfladerne er talrige, men en af de væsentligste er i Business Kolding. Her sættes rammer for erhvervsservice og udvikling af erhvervslivet i kommunen af repræsentanter fra det politiske niveau og erhvervslivet.

Det samarbejde er der mere end nogensinde brug for med de udfordringer, vi som samfund står foran. Bæredygtig vækst, cirkulær økonomi, FN’s verdensmål, klimaudfordringen, kompetenceudviklingen, tiltrækning af arbejdskraft og tilflyttere er alle opgaver, der kun kan løses, hvis politikkerne og erhvervslivet arbejder sammen.

Annonce

Her er udfordringerne

Lad os nævne en række konkrete udfordringer, hvor erhvervslivet og de folkevalgte må gå sammen om at finde løsninger.

Øget bosætning. Hvis flere flytter til Kolding vil det gavne kommunekassen og erhvervslivet, som efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Her skal vi blandt andet blive bedre til at fastholde flere af de 5.600 studerende på de videregående uddannelser ved at åbne døren til virksomhederne for de studerende.

Flere unge på erhvervsuddannelserne. Erhvervslivet mangler faglærte, og vi skal tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. I dag samarbejder Business Kolding tæt sammen med Ungdomsuddannelsesvejledningen om at få skoleeleverne ud i praktik, som kan hjælpe de unge til at træffe det uddannelsesvalg, som giver mening for dem.

Digital omstilling. Den digitale omstilling rummer trusler såvel som muligheder for hele erhvervslivet. Detailhandelen udfordres af øget e-handel, men kan også vinde på udviklingen. Fremstillingsindustrien skal fortsat investere massivt i automatisering, 3D-print og kompetenceudvikling, men den danske erhvervsstruktur, med mange små- og mellemstore virksomheder, gør det vanskeligt for virksomhederne at løfte opgaven på egen hånd. Samtidig skyller der forandring henover serviceerhvervene og transportbranchen, båret af teknologi som kunstig intelligens. Her vil et fællesskab og gode tværgående netværk hjælpe virksomhederne til at få greb om teknologien.

Bæredygtig vækst og cirkulær økonomi. Kolding er på mange fronter en foregangskommune, når det handler om bæredygtighed og genbrug. En cirkulær økonomi er dog aldrig stærkere end det svageste led, og derfor skal der være et virksomhedsled som kan genbruge materialerne.

Iværksætteri. Nystartede virksomheder er dem, der skaber nye arbejdspladser. Kolding er i dag en universitetsby, og med skabelsen af campusmiljøet har vi et kæmpe potentiale for at skabe et endnu stærkere iværksættermiljø i Kolding.

Kolding kommune skal være virksomhedernes førstevalg. Kolding skal være kommunen, som man gerne vil bosætte sig i. Det kræver, at vi arbejder sammen om fremtiden – erhvervsliv og kommune.

Det ligger i Koldings DNA, at vi tør gå foran og satse på noget nyt. Det mod må vi ikke miste nu.

32 erhvervsledere har skrevet under på læserbrevet fra højre øverst mod venstre: Flemming Paasch, Easyfood, Niels Erikstrup Mortensen, Danske Bank, Jesper Riber, River Online, Donny Moekerk, Würth Danmark, Pierre Legarth, Pierre Ejendomme, Gitte Lindbo, Kolding Storcenter, Morten Høilund, Prime Cargo og Jesper Hansson, Svane Shipping. Fotos: Søren Gylling, Danske Bank, Joan Karlsen, Jacob Schultz, André Thorup, Steffen Nielsen, Prime Cargo og André Thorup.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce