Annonce
Erhverv

33 millioner samler støv i fond for udstationerede

Danske virksomheder betale alle til en fond, der skal sikre, at udenlandske lønmodtagere får deres løn, selv om deres udenlandske arbejdsgiver løber fra regningen.

Dansk Håndværk kritiserer, at lovlydige virksomheder skal betale for at rydde op efter dem, der snyder.

Danske virksomheder har siden efteråret 2016 indbetalt penge til en fond, der indtil nu ikke har udbetalt én eneste krone.

Derfor står der nu 33 millioner kroner og hygger sig i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, og formuen vokser hele tiden.

Det er arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk stærkt utilfreds med.

- Fonden har ikke i et eneste tilfælde modtaget krav om løntilgodehavender.

- Og efter min vurdering er der intet, der tyder på, at det vil ske i noget synderligt omfang fremover. Det her nærmer sig en skandale, siger Morten Frihagen, der er direktør for Dansk Håndværk.

Fonden blev oprettet i sommeren 2016 og skal fungere som en hjælp til de udlændinge, der er ansat af en udenlandsk virksomhed og bliver udstationeret i Danmark, men ikke får den overenskomstmæssige løn, de har krav på.

Hvis det er tilfældet, kan fonden udbetale medarbejderens tilgodehavende.

Samtidig skal det danske firma, der har indgået aftale med det udenlandske selskab, dække de første 25 procent af det beløb, som fonden udbetaler.

Derudover finansieres fonden af alle virksomheder i Danmark, der også indbetaler til Barselsfonden.

Det drejer sig ganske vist kun om 1,80 kroner pr. fuldtidsansat medarbejder i kvartalet, men udgiften er langt større, siger Morten Frihagen.

- Hver gang et firma skal betale til diverse fonde, afgifter og ordninger, koster det administration.

- Både, når de skal sætte sig ind i de nye regler, og når de løbende skal sikre sig, at indbetalinger sker rettidigt og efter reglerne.

- Så for erhvervslivet er udgifterne væsentligt større end de 33 ubrugte millioner, siger Morten Frihagen.

Han mener desuden, at det er forkert, at lovlydige virksomheder skal dække regningen efter dem, der snyder.

Derfor lyder opfordringen til regeringen, at man bør lukke fonden og betale pengene tilbage igen.

- Det strider mod enhver følelses af retfærdighed, og derfor bør man kunne finde en anden ordning, der er bedre, siger direktøren.

Fonden administreres af ATP, hvis bestyrelse løbende tager stilling til, hvor stor indbetalingen skal være.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Danmark

Hård straf for at bruge mobilen bag rattet: Så mange har fået et klip i kørekortet

Annonce