Annonce
Udland

356 migranter er reddet om bord på norsk skib i Middelhavet

Anne Chaon/Ritzau Scanpix
Siden fredag har "Ocean Viking" reddet 356 migranter. Det er endnu uvist, hvor det norske skib vil lægge til.

Det norske skib "Ocean Viking" har i alt reddet 356 migranter, der i løbet af de seneste dage var kommet i havsnød i forsøget på at krydse Middelhavet i gummibåde.

Det oplyser Læger uden Grænser og den franske nødhjælpsorganisation SOS Mediterranean sent mandag aften.

Mandag er 105 migranter reddet op af havet 40 sømil fra Libyen, hvilket bringer det samlede antal migranter om bord til 356.

"Ocean Viking" er dog kun udstyret til at have mellem 200 og 250 personer om bord.

Migranternes båd var punkteret og var ved at synke, da det norske redningsskib nærmede sig. Flere af personerne befandt sig allerede i vandet.

De personer, der mandag er blevet reddet, er alle mænd. 29 af dem er mindreårige, hvoraf de to yngste er 12 og 5 år gamle.

Fredag i sidste uge reddede det norske skib de første 85 migranter i havsnød.

Det skyldes ifølge nødhjælpsorganisationerne, at gode vejrforhold har medført, at flere både med migranter sejler ud fra Libyen.

Det er fortsat uvist, hvor "Ocean Viking" planlægger at lægge til.

Italien har vedtaget en lov, der forbyder private redningsskibe at lægge til, hvilket har skabt spændinger i relationen til de øvrige EU-lande.

Den italienske regering truer med at beslaglægge skibe, der trodser forbuddet.

"Ocean Viking" har kontaktet Malta, men her har myndighederne ligeledes nægtet at tage imod migranterne, da de ikke er blevet reddet i maltesisk farvand.

Alle migranterne er reddet ud for Libyens kyst, men skibets operationskoordinator, Nicholas Pomaniuk, oplyser, at de sidste fem dages forsøg på at kontakte de libyske myndigheder har slået fejl.

Ud over de 356 migranter på det norske skib, der ikke har et sted at gå i havn, befinder der sig yderligere 150 migranter på det spanske redningsskib "Open Arms".

Det spanske skib anmodede mandag de spanske myndigheder om at give asyl til de 31 mindreårige migranter om bord.

- Alle de mindreårige lever op til kravene for at blive anset som flygtning, skrev skibets kaptajn, Marc Reig, til den spanske ambassade i Malta.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Haderslev

Sjove mænd invaderer Nustrup

Varde For abonnenter

Friskole med politikertække i nabokommune: Skoleleder kan smile over tilstrømning fra Esbjerg

Annonce