Annonce
Indland

36-årig får tre års fængsel for ti år gammelt bankrøveri

En 36-årig svensker er fredag idømt tre års fængsel og udvisning for et bankrøveri begået for ti år siden.

En fjerde gerningsmand i et ti år gammelt og groft bankrøveri har fredag eftermiddag fået sin dom for sin medvirken.

Retten på Frederiksberg har idømt den 36-årige Ugur Kulbay tre års fængsel og udvisning for bestandigt for at have røvet en pengetransport og en Jyske Bank i Valby sammen med nogle medgerningsmænd 12. oktober 2009.

- Jeg synes, det er godt, at vi får opklaret en ti år gammel forbrydelse. Det siger jo noget om, at vi, med den teknologi vi har til rådighed den dag i dag, også kan opklare gamle sager, og det er jo en stor tilfredsstillelse, siger anklager Anders Larsson.

Ifølge politiet var røveriet "særdeles groft".

Ugur Kulbay er svensk, men blev den 13. november sidste år anholdt i Spanien og efterfølgende udleveret til Danmark.

I sagen er tre andre svenske mænd allerede dømt i sagen. De fik tre og 11 måneders fængsel og blev udvist. De nægtede sig under sagen skyldige.

Gerningsmændene brugte stingerspikes - sømmåtter ved afgangsvejene for at forhindre, at politiet kunne komme til stedet.

De brugte desuden maskinpistoler og en pistol og slap af sted med omkring 2,4 millioner kroner.

Det var på baggrund af dna-spor, fingeraftryk og overvågningsbilleder, at politiet kunne anholde svenskerne.

Sporene blev blandt andet fundet i en lejlighed på Enghavevej i København, hvor en af mændene blev anholdt cirka tre timer efter kuppet.

I boligen og i nogle loftrum fandt politiet sportstasker med blandt andet et koben, boltsaks og andet udstyr, der menes at være brugt til røveriet.

Også tøj og en styrthjelm, der svarer til tøjet båret af en af røverne på optagelser fra bankens overvågningskamera, blev fundet.

To af mændene blev anholdt noget tid efter, da de var på vej hjem til Sverige. De havde penge fra kuppet på sig.

Ugur Kulbay har fredag anket dommen med påstand om frifindelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce