Annonce
Erhverv

36-årig tøndring i spidsen for 2700 ansatte

Mark Jensen så fra barnsben, hvordan Ecco-ansatte i det sønderjyske resten verden rundt. I dag er han direktør for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina. Pr-foto
Ung tøndring har gjort kometkarriere i Ecco og er nu chef for koncernens næststørste skofabrik, der ligger i Kina.

XIAMEN: Som barn i Tønder kunne Mark Jensen ikke undgå at lægge mærke til skofabrikanten Ecco, der med en milliardomsætning hentet hjem over det meste af jordkloden skiller sig ud på hjemegnen.

- Jeg var altid meget fascineret af den internationale stemning, der var, når man mødtes med Ecco-folk. De kom alle mulige steder og oplevede mange ting, og det passede godt til min natur, siger Mark Jensen.

Han viser rundt på Eccos næststørste skofabrik, der hvert år fremstiller flere millioner par sko. Den ligger i Xiamen, der er én blandt flere millionbyer, der har vokset sig sammen og strækker sig langs kysten i det sydøstlige Kina.

Mark Jensen er ikke en tilfældig udsendt for Ecco. Han er i dag chef for hele fabrikken, der med 2700 medarbejdere er en kæmpestor arbejdsgiver i området, og dermed er Mark Jensen i en alder af 36 år højt placeret i Ecco-hierarkiet.

Hjemme i Tønder gjorde de mange historier fra Ecco-ansatte så stort et indtryk, at Mark Jensen besluttede at søge en plads som international trainee, som det hedder. Det lykkedes i 2006, da han blev optaget i Eccos eget uddannelsesprogram.

Et program, der sendte Mark Jensen rundt på Eccos produktionssteder i Indonesien, Thailand og Vietnam, inden han for to år siden blev udnævnt til ”President Director” for skoproduktionen i Kina.

Annonce

Job med chauffør

Nu bor han i Xiamens indre by med sin danske partner og to børn på halvandet og fem år. En chauffør bringer ham hver dag frem og tilbage mellem hjem og arbejde, så han kan arbejde på vejen.

- Jeg og familien har det godt herude. Så længe, det giver mening for Ecco og for mig, så er der ingen grund til at lave om på det, siger han.

I produktionen handler det om at spare flest mulige sekunder på hver operation, der til sidst resulterer i en færdig sko. Et enkelt par sko er igennem mere end 200 par hænder, og kun dele af processen er automatiseret.

Stabil arbejdskraft

Mark Jensen er glad for, at Ecco tilbage i 2005 valgte at placere fabrikken i Xiamen i stedet for længere mod nord, hvor mange andre vestlige virksomheder har lagt deres produktion. I Xiamen bor 80 procent af de ansatte inden for cykelafstand fra fabrikken. Samtidig forsøger Ecco at holde en god standard som arbejdsgiver og tilbyder alt fra lægehjælp til børnepasning.

Xiamen er i forvejen ikke det billigste sted at producere i Kina, og samtidig har Ecco en holdning om ikke at tillade massive mængder overarbejde, som det ses på andre fabrikker. Det tiltrækker ansatte, der vægter en god balance mellem arbejde og fritidsliv, forklares det.

- Hvis du er ung og vil tjene rigtigt mange penge, så skal du ikke være operatør hos Ecco, for vi accepterer ikke overarbejde. Det kan du måske gøre hos naboen. Til gengæld har vi mange, der gerne vil have et stabilt arbejde. Gennemsnitsalderen på fabrikken er 39 år, og det er typisk kvinder med et enkelt barn. De vil gerne kunne gå kl. 15.30 for at være sammen med deres familie, siger Mark Jensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce