Annonce
112

37-årig mand er fængslet i fire uger efter gentagne hærværk og trusler mod politiet

Der ligger stadig flere sten bag det forreste lag glas i politiets knuste vinduer. de blev kastet i morges af en 37-årig mand. Foto: Larz Grabau
Betjente sad bag vinduerne på den lokale politigård, da ruderne blev knust af marksten. Retten tog ingen chancer med sigtet; han sad bæltefikseret under hele retsmødet.

HADERSLEV: I sidste måned sendte en vred mand en byge at sten mod ruderne på den lokale politigård. Det gentog den lokale 37-årige mand så her til morgen lidt før klokken 8.

Men denne gang sad der betjente lige inde bag ruderne, så nu er sigtelserne udvidet til fareforvoldelse mod betjentene. Oveni kommer en ny sigtelse for hærværk, samt trusler mod betjentene, da han blev anholdt. Og så er der den gamle sigtelse for besiddelse af en kniv, da han blev anholdt ved det første hærværk.

Manden blev derfor fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 13 ved Retten i Sønderborg med krav om varetægtsfængsling.

Dommer Peter Ulrik Urskov valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger. Den afgørelse blev dog straks kæret til landsretten.

Også anklager Rikke Brændgaard-Nielsens krav om at få manden mentalundersøgt blev kæret til landsretten.

Annonce

Han har ikke været særlig meddelsom ind til nu.

Politikommissær Lasse Rasmussen.

Slap første gang

Sidste gang mente juristerne ikke, at der var grundlag for at forsøge at få ham fængslet, selvom manden var godt kendt af politiet i forvejen. Han har flere domme. Men hvad, der udløste de to angreb på politigården, er stadig uvist.

- Det er et rigtig godt spørgsmål. Han har ikke været særlig meddelsom ind til nu, konstaterer politikommissær Lasse Rasmussen.

Ingen betjente kom noget til ved angrebet. Stenene gik kun igennem de yderste lag glas.

Det samme skete under de to første angreb natten til den 25. januar og om eftermiddagen samme dag. Umiddelbart efter blev han anholdt. Men her trak han en kniv mod betjentene. De blev dog ikke ramt af kniven. Han nægtede begge angreb med sten den dag.

Der flyder stadig med glasskår efter morgenen angreb. Foto: Larz Grabau
Mindst 14 ruder er nu knust i politigården. Foto: Larz Grabau
Mindst 14 ruder er nu knust i politigården. Foto: Larz Grabau
Mindst 14 ruder er nu knust i politigården. Foto: Larz Grabau
Mindst 14 ruder er nu knust i politigården. Foto: Larz Grabau
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce