Annonce
Esbjerg

3F Esbjerg kører uden overenskomst med egne ansatte

Hver den 1. maj har de gamle røde faner vajet over optogene igennem Esbjergs gader - kampen for overenskomster og ordnede forhold har været ført gennem årtier. Arkivfoto.

Igennem flere år har faglige medarbejdere ved 3F Esbjerg været uden lokaloverenskomst, men nu forhandles der på livet løs, bedyrer afdelingsformand Jacob Meier.

Esbjerg: Mens fagforbundet 3F varsler og gennemtvinger blokader mod arbejdsgivere, der ikke vil tegne overenskomst med deres ansatte, er der over årene taget noget lettere på egne ansattes forhold i afdelingen 3F Esbjerg i Vestkraftgade.

Således erfarer JydskeVestkysten, at godt en håndfuld faglige medarbejdere på afdelingen ikke har en lokaloverenskomst, og det forhold har tilsyneladende stået på i fire-fem år.

Den lokale 3F-formand, Jacob Lassen Meier bekræfter, at ikke alle ansatte i Vestkraftgade har en overenskomst. Han siger dog samtidig, at der p.t. er gang i forhandlingerne om udarbejdelse af en sådan til i alt seks medarbejdere, og at han forventer, at aftalepapiret ligger klar til underskrift 1. april.

- At det er sådan hænger sammen med, at 3F Esbjerg i 2013-2014 undergik en omstrukturering, hvor flere, der tidligere var valgt af medlemmerne på generalforsamlinger til at udføre et stykke honoreret arbejde, i stedet overgik til at blive ansat. Og lige siden har de fagligt ansattes løn- og arbejdsforhold været reguleret i en personalehåndbog med diverse protokollater og Funktionærloven, men det går selvfølgelig ikke. Naturligvis kan vi ikke have ansatte inden for 3F, der ikke har en overenskomst - det er for det første et skidt signal at sende udadtil, og for det andet skal en fagforenings ansatte naturligvis ikke stilles ringere end de medlemmer, som fagforeningen repræsenterer, siger Jacob Meier, der indtrådte som formand for omkring halvandet år siden,

Annonce

Kort om

Der er i alt omkring 20 medarbejdere og valgte ved 3F Esbjerg i Vestkraftgade. De fem er valgt af medlemmerne på generalforsamling, mens resten er ansat. I a-kassen har medarbejderne ifølge Jacob Meier overenskomst med HK, og derudover er der en socialrådgiver ansat, som har overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening.

3F Esbjerg har omkring 4.800 medlemmer og varetager medlemmernes interesser på overenskomsterne inden for industri, bygge og anlæg, privat service, hotel- og restaurationsbranchen, offentligt ansatte.

3F Esbjerg organiserer lønmodtagere i den gamle Esbjerg Kommune og Fanø Kommune, mens murere og tømrere/snedkere dækker et større geografisk område.

Moralsk problem

Arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, understreger, at han ikke kender den aktuelle sag, men kalder det "lidt paradoksalt" og "et moralsk problem", at 3F har ansatte uden overenskomst.

- Det er en smule dobbeltmoralsk, at man kæmper for kollektive overenskomster ude på arbejdspladserne, men ikke tillader det hos sine egne. For medarbejderne handler det om, at der er en styrke ved at kunne forhandle sammen - det er jo det, hele fagbevægelsen er bygget op om. Uden overenskomst kan konsekvensen være, at de pågældende får svært ved at sikre sig selv gode løn og arbejdsvilkår. Men det der er ikke et enestående tilfælde. Vi har set igennem mange år, at faglige organisationer har svært ved at tegne overenskomster med egne ansatte, siger Laust Høgedahl.

Den manglende overenskomst for de faglige medarbejdere ved 3F Esbjerg kan også være et problem i de tilfælde, hvor der opstår en uoverensstemmelse på arbejdspladsen i Vestkraftgade. De fleste overenskomster indeholder nemlig regler om, hvordan den slags tvister mellem arbejdsgiver og arbejdstager skal løses, og sager om fortolkning af overenskomsten eller lokalaftaler behandles via de fagretlige regler.

Ikke bange

Jacob Meier, hvorfor er der ikke for længst indgået en lokaloverenskomst med fagretlige regler for jeres medarbejdere?

- Det er ikke, fordi vi ikke vil have ordnede forhold, men vi kan ikke være med i en arbejdsgiverforening, for vi er en lønmodtagerorganisation. Derfor har vi måttet prøve os frem i forhold til at få udarbejdet en lokaloverenskomst, der passer til os. Det er bestemt ikke, fordi vi er bange for det fagretlige system, og i forbindelse med forhandling af lokaloverenskomsten ser vi også på, hvordan vi kan lave en smidig fagretlig behandling, hvis der er faglig strid. Ikke, fordi der er det, eller vi tror, at det opstår, men fordi vi også gerne vil vise udadtil, at der er ordnede forhold hos os. Vi har kæmpet lidt med at finde den rette model, siger 3F-formanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce