Annonce
Danmark

3F finder milliarder til Mette F.: Nu kan vi sikre de nedslidte

Med en milliard ekstra allerede i år skal nedslidte som anlægsgartner Allan Kim Jensen have mulighed for at gå tidligere fra jobbet, mener 3F. Det ekstra råderum vil ifølge beregningerne stige til 6,5 milliarder årligt i 2025 på grund af færre børn og ældre og flere i den arbejdsdygtige alder. Arkivfoto: Axel Schütt
Færre børn og ældre skaber sammen med flere arbejdsdygtige 6,5 milliarder kroner ekstra i råderum i 2025. Fagforbundsformand Per Christensen kræver ordning for nedslidte, dagpenge i balance og større lighed.

De offentlige kasser får 6,5 milliarder kroner ekstra til rådighed i 2025 ifølge nye beregninger fra fagforbundet 3F, og det giver ifølge forbundsformand Per Christensen råd til at lade nedslidte trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Beregningerne bygger på en opdateret prognose fra Danmarks Statistik, som viser 2800 færre nyfødte per år og færre ældre. Det betyder mindre udgifter for de offentlige kasser og sikrer sammen med flere i den arbejdsdygtige alder en ekstra milliard allerede i år. 3F har tre ønsker til politikerne.

- De ekstra penge skaber mulighed for fleksibel tilbagetrækning for nedslidte og et stop for udhuling af dagpengene. Endelig kan vi sikre større lighed i et samfund, som har skabt 10.000 flere fattige børn på bare to år, vurderer Per Christensen.

Annonce
Trepartsforhandlingerne med arbejdsgiverne og regeringen i det næste halve år afgør ifølge forbundsformand Per Christensen hvilke grupper af nedslidte, som får ret til at gå tidligere fra arbejdsmarkedet. PR-foto

Forhandlinger bestemmer grupper

Umiddelbart inden valget gennemførte Lars Løkke Rasmussen og VLAK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale seniorpensionen. Nu vil Per Christensen og 3F have seniorpensionen løbet i gang suppleret med en ordning for rengøringsassistenter, håndværkere og andre, som dagligt går på arbejde med smerter efter en lang karriere på arbejdsmarkedet.

- Nu kan vi tilgodese dem, som har brug for det, konkluderer Per Christensen.

Under valgkampen blev Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kritiseret for ikke at sætte navn på de grupper, som skulle kunne trække sig tilbage. I dag vil Per Christensen heller ikke være konkret med hverken jobbetegnelse eller anciennitet. Men det kommer under trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, som løber det næste halve år.

- Alle byder sig til fra forskere og gymnasielærere til mine medlemmer som jord- og betonarbejdere og rengøringsassistenter. Det svære bliver at sondre mellem mennesker, som er forskellige steder i arbejdslivet, erkender forbundsformanden.

Per Christensen hæfter sig ved, at regeringen i det fælles forståelsespapir har afsat tre milliarder til en reform. Hertil kommer det ekstra råderum med færre børn og ældre i de kommende år.

- Jeg er tryg ved, at vi kan finde en løsning. Men helt firkantet er der forskel på at være gymnasielærer og murerarbejdsmand, og den kommer jeg til at tage ved forhandlingsbordet, siger Per Christensen.

Dagpenge skal tilbage på sporet

Ifølge 3F giver de ekstra milliarder også mulighed for at regulere dagpengene, så de følger med lønudviklingen og sikrer den danske model med et fleksibelt arbejdsmarked, fordi lønmodtagerne er sikret via A-kassen i tilfælde af arbejdsløshed. Dagpengene har i en årrække stået stille sammen med sociale ydelser, og den stigende forskel underminerer ifølge Per Christensen velfærdssamfundet.

- 18 procent af 3F's medlemmer får under halvdelen udbetalt på dagpenge i forhold til, når de går på arbejde, så forskellen er kolossal. I mange år har man bevidst undladt at regulere dagpengene, men vi skal tilbage på sporet, så de følger den almindelige lønudvikling. Også Dansk Industri har sagt, at smertegrænsen er nået, så her er bred politisk opbakning til en løsning. Med dagpengene er det helt enkelt: De kolde kontanter er her nu med de 6,5 milliarder kroner, siger Per Christensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce