Annonce
Danmark

3F: Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejsgiverforenings medlemmer

- Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3Fs byggegruppe. Arkivfoto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

DANMARK: - Kristelig Arbejdsgiverforenings medlemmer udgør en forsvindende lille del af vores område. Vi går ikke specielt efter Kristelig Arbejdsgiverforrenings medlemmer. Vi går efter at overenskomstdække alle virksomheder, og det er for at skabe lige vilkår.

Sådan lyder det fra Palle Bisgaard, næstformand i 3F byggegruppen om den kritik, der rejses fra Kristelig Arbejdsgiverforening om at 3F går efter deres medlemmer, som er overenskomstdækkede. 20 medlemsvirksomheder er ifølge Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F i år. Palle Bisgaard fortæller, at 3F har indgået 390 overenskomster på byggeområdet det seneste år, og cirka lige så mange er blevet konfliktet.

For nok er en KA-overenskomst fuldt ud anerkendt og gyldig i arbejdsretlig forstand, men forskellen er, at det ikke er en 3F-overenskomst, som virksomhederne er dækket af.

- De virksomheder er ikke overenskomstdækket af vores overenskomst. KA-overenskomsterne er langt ringere end vores, og de bliver ikke håndhævet på den måde, som vi gør. Vores erfaring med overenskomster er, at de ikke bliver håndhævet, siger Palle Bisgaard.

Han finder det dobbeltmoralsk, at Kristelig Arbejdsgiverforening kalder det monopoldannelse, når 3F vil tage KA-medlemmer og tegne overenskomst med dem, så styrken hos Kristelig Arbejdsgiverforening bliver mindre i bygge- og anlægsbranchen.

- Det Kristelig Arbejdsgiverforening ønsker, er at vi ikke skulle forlange overenskomst. Vi lægger ikke hindringer i vejen for andre, men det vil KA gerne. Deres overenskomst forsvinder ikke af vores. Hele deres formål med det, er at skabe en eksklusiv-virkning. De forsøger at fremstille det anderledes, men det er sådan det er, mener Palle Bisgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce