Annonce
Esbjerg

4-dages arbejdsuge lagt i graven i 11. time: Medarbejdere nåede at melde deres børn ud af daginstitutioner

For medarbejderne på Jobcentret i Esbjerg var resten af arbejdsdagen torsdag meget surrealistisk, fortæller beskæftigelsesrådgiver Susanne Poulsen. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Beskæftigelsesrådgiver på Jobcenteret i Esbjerg er vred over, at en ekstern evaluering har trukket håndbremsen på forhandlinger, der har været i gang siden november sidste år.
Annonce

Esbjerg: Torsdag formiddag fik medarbejderne på Jobcentret i Esbjerg en mundtlig mavepuster, da jobcenterchef Pia Niemann Damtoft var nødt til at fortælle sine medarbejdere, at drømmen om en 4-dages arbejdsuge nu er lagt i graven. Det sker, fordi Dansk Socialrådgiver-forening og HK har krævet en ekstern evaluering, som Esbjerg Kommune nægter at betale for.

Beskeden sendte torsdag chokbølger gennem Jobcenteret, fordi medarbejderne indtil da havde fået at vide, at alt var ok med forhandlingerne.

- Vi blev dybt chokerede og vrede - vi havde slet ikke regnet med det. Der er jo 86 procent af os, der har sagt ja til en 4-dages uge. Nogle har endda meldt deres børn ud af daginstitutionerne om fredagen og lavet andre hente-muligheder. Andre har sågar set på et ekstra job om fredagen, siger Susanne Poulsen, der har været beskæftigelsesrådgiver på Jobcentret i Esbjerg siden 2007.

Den 4-dages arbejdsuge, medarbejderne var stillet i udsigt, ville lyde på 35 timer med to timers "selvforbybelse". Forhandlingerne var indtil for nyligt gået ganske fint, men på grund af en omkostelig ekstern evaluering til omkring 840.000 kroner, valgte Esbjerg Kommune at trække stikket.

- Det er svært at forstå, at det her falder til jorden på grund af en evaluering. Er det virkelig voksne mennesker, der har siddet og forhandlet det her, spørger Susanne Poulsen vantro.

Annonce

Farvel til HK?

62-årige Susanne Poulsen er overbevist om, at en kortere arbejdsuge og en længere restitutionsperiode ville have gjort noget godt for medarbejdernes stressniveau. Og efter mange år på arbejdsmarkedet havde beskæftigelsesrådgiveren også set frem til en ekstra fridag.

- Så ville jeg have tre dage, hvor jeg kunne gå de lange ture, jeg gerne vil gå flere af. Jeg kunne ordne min have noget mere, og være sammen med familie og venner på en anden måde. De ting kan jeg vel stadig gøre, men med en kortere arbejdsuge, ville jeg nok have mere energi til det, siger Susanne Poulsen.

Sagen kort

I efteråret påbegyndte Esbjerg Kommune, Dansk Socialrådgiverforening og HK forhandlinger om indførslen af en 4-dages arbejdsuge for de ansatte på Jobcentret i Esbjerg.

Aftalen skulle være trådt i kraft den 1. august, men nu er forhandlingerne blevet afbrudt.

Det skyldes spørgsmålet om en ekstern evaluering af overgangen til 4-dages arbejdsuge.

Aftalen om rammerne for selve den nye arbejdsuge var ellers forhandlet færdigt.

For nyligt havde jobcenteret i Esbjerg et møde med fagforeningerne, og Susanne Poulsen havde håbet, at fagforeningerne på det møde havde givet udtryk for, at en ekstern evaluering kunne blive stopklods.

- Så det er virkelig respektløst overfor deres medlemmer, at det først falder til jorden nu. Jeg har været medlem af HK i 42 år, men jeg overvejer at deponere mit medlemskab, siger Susanne Poulsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Tønder

Klip i kørekortet på vej

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce