Annonce
Trekantområdet

40 år markeret med pølser og en grøn nyhed: Carlsberg vil halvere vandforbrug

Medarbejdere på bryggeriet var ad flere omgange samlet for at markere jubilæet. I løbet af dagen var der også morgenmad og senere pølser til de ansatte. Foto: Søren Gylling
Taler, flaghejsning og et nyt anlæg, der reducerer vandforbruget på bryggeriet i Fredericia, var på programmet, da Carlsberg onsdag fejrede 40-års jubilæum.

Fredericia: Flagene var hejst på begge sider af indkørslen til Carlsberg, da bryggeriet onsdag fejrede 40-års jubilæum.

I 1977 var Svend Auken som arbejdsminister sammen med daværende topchef i Carlsberg, Poul Svenholm, og Fredericia Bryggeris direktør, Nis Juhl, til stede, da grundstenene blev muret ned - to år inden bryggeriet officielt blev indviet.

Derfor mente administrerende direktør i Carlsberg Danmark Søren Brinck også, det var passende, at det var en anden socialdemokrat - borgmester Jacob Bjerregaard - der var med til at markere jubilæet onsdag morgen foran en gruppe medarbejdere.

- Jeg har fået lov til at besøge jer adskillige gange, og jeg vil gerne sige, det er en fornøjelse hver gang - både for at se alle de arbejdspladser, der bliver skabt og udviklet. I er vildt gode til at forny jer og følge med tiden, og så er I også gode til at gå med på den grønne omstilling for at blive bæredygtige, lød det fra Jacob Bjerregaard, som i samarbejde med Carlsbergs informationschef, Kasper Elbjørn, hejste dannebrog ved porten foran bryggeriet.

Annonce

40 år med Carlsberg i Fredericia

1964: Tuborg køber grunden i Fredericia, hvor bryggeriet senere opføres.

1977: Grundstenene mures ned 27. oktober, men forinden nedmures et rør med mønter, en flaske Carlsberg Hof og en Grøn Tuborg.

1978: Rejsegilde 2. maj.

1979: Fredericia Bryggeri indvies 25. september af blandt andet Dronning Margrethe og Prins Henrik samt repræsentanter for dansk erhvervsliv.

1995: Fredericia Bryggeri opfører den første dåsekolonne.

1996: Produktionen af Tuborg Julebryg flyttes til Fredericia.

2008: Flytning af resten af produktionen fra Valby til Fredericia.

Halverer vandforbrug

I forbindelse med jubilæet har Carlsberg offentliggjort, at bryggeriet i Fredericia er valgt som teststed for et nyt vandgenvindingsanlæg, der skal halvere vandforbruget.

Hidtil har Carlsberg sendt procesvand ud i kloakken, men fremover vil bryggeriet selv foretage rensningen, der fjerner organisk materiale, salt og næringsstoffer, så vandet bliver renere end drikkevand. Derefter vil vandet blive ført tilbage til bryggeriets produktion, men vandet vil ikke blive brugt i produkterne.

- Vi tror, at danskerne i dag værdsætter produkter og virksomheder, der arbejder på at gøre det bedre for miljøet, og vi er stolte over, at vi netop i dag på vores 40-års jubilæum kan fortælle, at bryggeriet er udvalgt til at teste et nyt vandgenvindingsanlæg, der vil gøre bryggeriet i Fredericia til Carlsbergs mest vandeffektive bryggeri ved at halvere vandforbruget og genbruge 90 procent af al spildevand, siger Søren Brinck.

Da bryggeriet i Fredericia blev indviet i 1979, blev der brugt 4 liter vand for hver liter øl, der produceret. Siden er tallet faldet til 2,9 liter per liter øl. Med det nye vandvindingsanlæg falder vandforbruget til 1,4 liter vand for hver liter øl.

I forbindelse med onsdagens jubilæum blev den såkaldte Tuborg Smartflower desuden præsenteret. Den op til fem meter høje skulpturelle blomst, der skaber solenergi, er placeret ud til Vestre Ringvej, som et symbol på arbejdet mod en bæredygtig fremtid.

Administrerende direktør i Carlsberg Danmark Søren Brinck taler for en stor gruppe medarbejdere i forbindelse med bryggeriets 40-års jubilæum. Foto: Søren Gylling
40-års jubilæum på Carlsberg i Fredericia. Foto: Søren Gylling
Dronningen og prinsen indvier bryggeriet i Fredericia 25. september 1979. Foto: Carlsberg
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];