Annonce
Sønderborg

40-årig mand fængslet for drab på sin tidligere hustru

40-årig mand fængslet for drab i Sønderborg. Foto: Presse-Fotos.dk
Eksmand til 40-årig knivdræbt kvinde fra Sønderborg er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Annonce

Sønderborg: Tirsdag aften blev en 40-årig kvinde dræbt med knivstik i sit hjem på Mellemløkke - en blind sidevej til Aabenraavej med en række relativt nye lejligheder i to plan. Politiet har meldt ud, at det er den dræbtes eksmand, de har sigtet for drabet. Han er netop i et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fire uger til 12. februar.

Specialanklager Rikke Brændgaard krævede og fik dørene lukket efter sigtelsen var læst op. Pressen og tilhørere fik end ikke at vide, hvordan den 40-årige eksmand til den dræbte forholder sig til sigtelsen. Men det kom frem, at det var et knivstik i halsen - med en kniv med et blad på otte-ti centimeter, der slog kvinden ihjel.

Syd- & Sønderjyllands Politi fik anmeldelse om knivstikkeriet klokken 19.34 tirsdag. En ambulance blev tilkaldt, men kvindens liv stod ikke til at redde. Eksmanden blev anholdt i lejligheden.

Syd- og Sønderjyllands Politi var hele aftenen i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer i forbindelse med sagen. Den sigtede kærede ikke varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce