Annonce
Billund

40 års jubilæum i Lego Koncernen

Karin Lautrup Schmidt. PR-foto

Hovborg: Onsdag 29. maj fejrer Karin Lautrup Schmidt fra Hovborg 40 års jubilæum i Lego Koncernen. Hun blev i 1979 ansat som operatør i pakkeriet på Kløvermarken.

I 1993 førte Karin Lautrup Schmidts velvilje og arbejdsomhed hende til Schweiz, hvor hun var med til at oplære og hjælpe pakkeriet i gang. Disse kvaliteter har også gjort, at hun har besiddet mange forskellige jobfunktioner gennem hendes 20 år som operatør i pakkeriet.

I 2000 startede hun på DC-lageret, hvor hun blandt andet pakkede varer til diverse kunder og i 2003 blev hendes ansvarsområde at pakke varer til Lego brand retail-butikkerne ude i verden. Dette førte hende til butikken i Hamborg, hvor Karin Lautrup Schmidt var med til opbygning og åbning af Lego brand retail-butikken dér.

I 2006 blev hun overflyttet til Personalebutikken, hvor hun i det daglige servicerer butikkens kunder.

Karin Lautrup Schmidt beskrives som en meget hjælpsom og omsorgsfuld kollega, der altid klar til at give en hjælpende hånd og yde en ekstra indsats. Hun er meget værdsat og vellidt af kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce