Annonce
Billund

40 års jubilæum: Svend Aage Koch

13. september har Svend Aage Koch arbejdet hos Lego i 40 år. Foto: PR-foto

Billund: Fredag 13. september er det 40 år siden, at Svend Aage Koch fra Billund trådte ind ad dørene hos Lego til sin første arbejdsdag. Og der kan man stadig finde ham.

Det er en kollega, der er kendt for sin store loyalitet over for kollegaer og virksomheden, der fejrer jubilæum. Det skriver hans afdeling, Lego System, i en pressemeddelelse.

- I dagligdagen kender vi Svend Aage som en meget pligtopfyldende og arbejdsom kollega, som altid er klar med en hjælpende hånd, hvor det kræves, lyder det.

I 1979 begyndte Svend Aage Koch som materialemand i det daværende støberi og pakkeri på Højmarksvej. Arbejdet var i treholdsskift, og her var hans primære opgave at fylde plastmateriale på støbemaskinerne.

Da støberiet i 1987 flyttede til Kornmarken, rykkede jubilaren med og var blandt andet med til at montere materialeslanger. Derefter blev Svend Aage Koch ansat på råvarelaget på dagholdet, hvor han er ansat endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Sønderborg

Stæren er kommet til Als

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce