Annonce
Billund

40 års jubilar i Billund Kommune: Poul Henrik Bruun er lige med ordentlighed

Poul Henrik Bruun ved fredagens reception på rådhuset. Pressefoto

Grindsted: Poul Henrik Bruun, teamkoordinator i Billund Kommunes personaleafdeling samt forhandlingsleder har søndag den 1. marts 40 år jubilæum i Billund Kommune.

Poul Henrik Bruun er udlært på kontoret hos P. Skelmose Electronic i Varde og kom til Billund Kommune fra en stilling som assistent hos Statsfængslet i Sdr. Omme.

I Billund Kommune har Poul Henrik Bruun i alle årene arbejdet i personaleafdelingen og i hele den kommunale organisation, hvor han er bredt respekteret for sin faglige viden, og for sine personlige egenskaber.

Jubilæet blev fejret med en reception fredag, og i alle taler fra borgmester til tidligere og nuværende chefer fremgik ordene ordentlighed, faglig dygtig, god sparringspartner, god kollega til jubilaren, der i dag er teamkoordinator for en gruppe på syv medarbejdere i personaleafdelingen.

Poul Henrik Bruun er fra Hovborg, og allerede ved sin ansættelse for 40 år siden var han formand i Hovborg Gymnastik- og Idrætsforening og redaktør på foreningens medlemsblad. Engagementet i Hovborg har været usvækket lige siden, og tæller i dag en lang række tillidsposter fra Hovborg Plantage over Huset, som er Hovborgs samlingspunkt til Ko-Klapper Lauget, som arbejder for sundt kvæg og frodige enge langs Holme Å.

Poul Henrik Brun er gift med Else, bor stadig i Hovborg og er far, svigerfar og ikke mindst farfar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce