Annonce
Erhverv

De leverer 40.000 æg om dagen til landets supermarkeder: Niels og Grete Riis drømmer om stordrift i små enheder

Langt de fleste høns hos Niels & Grete er af racen hvid lohmann. Æggeproducenten har dog også høns, der i folkemunde kaldes brunlæggere, grønlæggere og hvidlæggere. Disse høns er ikke fremavlet til industriproduktion og lægger æg i de farver, der er naturlige for dem, det vil sige lyseblå, brune, lysegule, hvide eller grønne. Foto: Oliver Dinesen
Niels & Grete ApS leverer dagligt omkring 40.000 æg til de danske supermarkeder Føtex, Bilka og Netto. Det er ikke nemt at bevare nærheden til dyrene og naturen, når virksomheden er blevet så stor. Derfor bliver der tænkt nyt, så produktionen stadig kan drives efter smådriftsprincipper. Men Niels og Grete Riis har aldrig været bange for at gå nye veje.

Niels Riis sætter benet op. Som landmand er det absolut ikke noget, han er vant til, men han har lige fået nyt knæ, og det hjælper at strække benet ud.

- Det gør det hele lidt mere besværligt, men det bliver vel bedre med tiden, siger han, genner hunden Remus, en venlig sort labrador, over i sin kurv og skænker kaffe op i det hvide riflede Royal Copenhagen-krus.

Sammen med konen Grete driver Niels en gård i Hadsten nord for Aarhus. Hvis navnene virker bekendt, er det, fordi de står på tusindvis af æggebakker, som man kan finde i kølemontrerne hos Føtex, Bilka og Netto rundt i hele landet: Niels & Grete ApS.

Annonce

- Men vi sælger nu mest i hovedstadsområdet, siger Niels og smiler.

Egentlig er Niels Riis uddannet ingeniør med speciale i digital billedbehandling, og faktisk er det lidt af en tilfældighed, at vi nu sidder i køkkenet på den gård, der i mere end 30 år har været familiens base, men det vender vi tilbage til.

Niels og Grete Riis har igennem de seneste mange år fået etableret et æggebrand, der bærer deres navne, og de leverer omkring 40.000 æg hver dag til de danske forbrugere.

- Vi begyndte med 9000 høns i stalden her omme bagved. Det gik dog ikke længe, før vi måtte udvide for at kunne følge med, så vi kom op på først 15.000 og senere 25.000 høns. Nu har vi 50.000 her og på tre andre gårde rundtomkring. Vi har etableret pakkerier alle fire steder, så vi pakker æggene fra stalden og kører dem direkte ud til supermarkederne. På den måde prøver vi at gøre det så CO2-neutralt som muligt, siger Niels Riis.

Fire dogmer

Helt fra begyndelsen var Niels og Grete Riis bevidste om, at landbruget skulle være økologisk. Det var tilbage i slutningen af 1990’erne, hvor økologibølgen mere var et skvulp, og hvor mange stadig var skeptiske i forhold til at lægge om fra konventionelt landbrug.

- På det tidspunkt var det stadig meget nyt med økologi. Den økologiske andel var måske en procent. De fleste syntes, at vi var tossede. At der ikke var nogen fremtid i økologi. Men det var jo også udfordringen. Man skal ikke gøre som alle de andre. Det er alt for simpelt. Man skal skille sig ud, siger Niels Riis og tager en tår kaffe.

Med hjælp fra nogle forbrugerundersøgelser, som Økologisk Landsforening havde lavet, fandt Niels og Grete Riis ud af, hvilke parametre den økologiske forbruger lægger vægt på. De fandt frem til fire dogmer: oprindelse, friskhed, naturlighed og bæredygtighed.

Niels og Grete Riis mødte hinanden som teenagere, da de voksede op i Salling. Foto Martin E. Seymour

Selv om Niels Riis i dag ikke er så meget for begrebet bæredygtighed, fordi det efterhånden er blevet slidt, var det ud fra de fire kriterier, at han og Grete begyndte at producere deres æg. Det var deres smådriftsprincipper.

- Det var nogle vigtige parametre, som vi sagtens kunne levere, syntes vi. På daværende tidspunkt begyndte det så småt med gårdbutikker. Folk ville gerne handle lokalt og vide noget om, hvor madvarerne kom fra. Friskhed er oplagt, og så er der naturlighed, som er mere kompliceret, siger Niels Riis og uddyber:

Niels & Grete leverer omkring 40.000 æg om dagen til butikker som Føtex, Bilka og Netto. Foto: Oliver Dinesen

- Hønsene skal have et naturligt liv, hvor de har mulighed for at udfolde en naturlig adfærd. Vi ved godt, at det ikke kan lade sig gøre 100 procent, men vi prøver at gøre det så meget, som det nu kan lade sig gøre inden for de systemer, vi har.

Niels og Grete Riis’ høns går på det, man kalder et gammeldags gulvsystem, hvor der må gå seks høns pr. kvadratmeter. Hønsene skal også have mulighed for at komme ud, og der skal være et givent antal udgangshuller i forhold staldens størrelse. Hønsene bliver ikke næbtrimmet, og så får de kun økologisk foder.

Alle Niels & Grete ApS' æg er sorteret og pakket i hånden. Foto: Martin E. Seymour

- De æg, vi leverer til Netto, har vi lavet det koncept omkring, at hønsene får 100 procent dansk foder. Vi producerer omkring tre fjerdedele af foderet selv. Vi køber kridt, som vi får udefra, og så har vi et samarbejde med Møllerup Gods, der dyrker hamp, som vi bruger i stedet for soja. Det vil vi sådan set gerne udvide til hele produktionen, men det kræver, at vi kan få lov til at fodre med et insektmel, som er et animalsk protein baseret på insekter. Det ville være fuldstændig perfekt at bruge til høns, men det er ikke tilladt på grund af den gamle BSE-krise. Man lavede nogle regler om, at dyr ikke måtte være kannibaler, og her kom insekter også med ind under lovgivningen. Man må fodre mennesker, fisk og mink med de her insektprodukter, men altså ikke køer, grise og høns. Det giver jo også god mening, siger han med tyk ironi.

- Så det har vi bokset med i et stykke tid, men det skal nok komme, tilføjer Niels Riis.

Annonce

Hænger ikke sammen

I det hele taget er der mange ting, som ikke hænger sammen inden for landbruget, hvis man spørger Niels Riis. Han er dog træt af, at landbruget alene bliver bedt om at bære det fulde ansvar for de negative aspekter inden for dyrevelfærd og miljøet:

- Det er min påstand, at en typisk forbruger bruger mere tid på at finde ud af, hvor han skal hen på ferie, end han bruger på at finde ud af, hvilken kvalitet de fødevarer har, som han spiser. Han bruger typisk også flere penge på at rejse end på at købe fødevarer, og så skælder man ud over, at landbruget ikke opfører sig ordentligt. Der er slet ingen sammenhæng.

Hønsene skal have et naturligt liv, hvor de har mulighed for at udfolde en naturlig adfærd. Vi ved godt, at det ikke kan lade sig gøre 100 procent, men vi prøver at gøre det så meget, som det nu kan lade sig gøre inden for de systemer, vi har.

Niels Riis, medejer af Niels & Grete ApS

- Politisk er det også helt okay at give landbruget skylden. Der er ingen andre end landbruget der får ansvaret for, hvordan tingene har udviklet sig. Man kunne ikke drømme om at forlange af forbrugerne, at de skal være en lille smule kritiske over for, hvad de køber og spiser, siger Niels Riis og fortsætter:

- Det er et spørgsmål om prioritering. Man har ikke noget imod at give 25 kroner for en flaske vand på tankstationen eller 100 kroner for en fadøl på en bar, men 10 æg må ingenting koste. Landbruget forsvarer sig så med, at forbrugerne får det, de har bedt om, og det er jeg helt enig i. De får billige kvalitetsvarer, og det har de har bedt om lige siden 1972, da vi meldte os ind i EF. Det har været en kæmpe succes, og nu sviner man så landbruget til for de omkostninger, det har haft.

Historierne om høns, der er så pressede, at de brækker brystbenet, er blot endnu et eksempel på, at udviklingen længe har gået i den forkerte retning, mener Niels Riis.

Niels & Grete ApS fik støtte fra Økologisk Landsforening til at udvikle grafik og tekst til deres æggebrand. Foto: Martin E. Seymour

- Det sker også for os. Det kan godt være, vi har færre tilfælde, men det er stadig ikke godt nok. Vi bliver nødt til at finde nogle andre racer, som har færre forekomster af det her, og sætte nogle produktionssystemer op, så man kan reducere det yderligere. De racer, som vi alle sammen bruger, er blevet så enormt produktive, at de lægger 0,9 æg pr. dag. Det vil sige, at de har en hviledag hver 10. dag. Det er ikke så sært, at hønen er pressede, men skal det laves om, skal folk være villige til at betale mere for at få æg på bordet. Meget mere, siger han.

Annonce

Innovativ rastløshed

På mange måder er alt ved det gamle. Niels Riis voksede op på en gård i Salling, og som ung fandt han hurtigt ud af, at landbruget var et erhverv med meget brok.

- Op gennem 70’erne lærte min far mig, hvorfor man ikke skulle blive landmand. Der var ikke andet end bøvl og ballade. Solen skinnede alt for lidt, og naboen fik al regnen. Alt var galt, og så var der tilmed ingen penge i det, fortæller han.

I stedet valgte Niels Riis at uddanne sig til ingeniør med speciale i digital billedbehandling. De første pc’er var lige begyndt at komme på markedet, og der var stor efterspørgsel efter folk med kompetencer inden for computere.

Arbejdet som ingeniør var dog for kedeligt for Niels Riis, som fik job som systemkonsulent hos IBM. Arbejdet med at få computersystemer op at køre var mere interessant, men han havde stadig for meget krudt bagi, og da børnene kom til, meldte der sig også en længsel efter komme på landet igen.

Økologiske æglægningshøns skal både kunne gå inde og ud. De lægger æg i omkring et år, hvorefter de bliver slagtet. Hos Niels & Grete arbejder man på, at kødet kan blive solgt til blandt andet cateringfirmaer. Foto: Oliver Dinesen

- Det var ikke, fordi jeg ville drive landbrug. Jeg vil bare gerne bo på landet. På et tidspunkt var vi på søndagstur for at kigge på en anden gård i området. Vi mødte den tidligere ejer af gården her. Han var 89 år og ville gerne sælge, så på sin vis var det helt tilfældigt, at vi havnede, hvor vi er nu, fortæller Niels Riis.

Til at begynde med drev parret landbruget på hobbybasis med lidt afgrøder samt nogle ænder og gæs, som de slagtede og solgte ved juletid. Men det var ikke nok for Niels Riis.

- Jeg kunne godt mærke, at jeg var alt for innovativ og havde for mange idéer til kun at drive det som hobby. Tilbage i 1992 var der så mulighed for at deltage i et projekt om at lave frilandskyllinger. Det var lige noget for os, siger han og griner.

Dengang var det dog ikke nemt at få danskerne til at betale 70 kroner for en kylling, og parret gik i stedet over til at producere æg. Til at begynde med gik det lidt trægt. Parret havde et arbejde ved siden af landbruget, og der var mange udfordringer ved at drive økologisk hønsefarm og ikke meget hjælp at hente.

Efterhånden begyndte det at gå bedre. Grete Riis begyndte at gå hjemme og passe landbruget og efter et stykke tid købte de en nabogård.

- Jeg kunne jo godt se, at når vi nu havde en gård mere, og jeg havde det her arbejde, som slet ikke var nær så spændende som at drive landbrug, var der er ikke andet for, end at jeg måtte stoppe med mit arbejde, siger Niels Riis og smiler.

Annonce

Eget brand

På det tidspunkt leverede Niels og Grete Riis æg til det, der dengang hed Hedegaard Foods. I løbet af nogle år begyndte der dog at komme konkurrence på økologiske varer, og parret tog en beslutningen om at skabe deres eget brand.

- Hedegaard Foods, som i dag hedder DAVA Foods, kørte med et koncept om, at vi skulle levere kvalitets-discountæg. Som tingene udviklede sig op gennem 00’erne, var jeg fuldstændig overbevist om, at det ville gå, som det har gjort på svineområdet inden for det konventionelle landbrug, hvor den eneste indtjening, man vil have, var via den effektivisering, man evnede at lave. Den indtjening ville stille og roligt blev spist op af prisfald og stigende omkostninger. Og så kunne man ellers blive ved med at effektivisere, indtil man havde presset dyrene eller sig selv ud over kanten. Det havde jeg overhovedet ingen interesse i, siger Niels Riis og rykker sig på stolen.

Niels og Grete Riis fik hjælp fra Økologisk Landsforening til at udvikle brandet Niels & Grete ApS, som både Dansk Supermarked, i dag Salling Group, og Rema 1000 var interesserede i at sælge. Valget faldt på førstnævnte af flere årsager.

- Rema 1000 var ikke helt så stor på det tidspunkt, og Dansk Supermarked havde en meget åben tilgang til vores koncept, så det endte med, at vi fik vores æg på hylderne der. Til at begynde med gik det lidt trægt, men da vi fik æggene ind i Døgnnetto og fik lavet en tistyksbakke, tog det for alvor fart. Det blev faktisk så stor en succes, at vi ikke kunne følge med, så vi måtte i gang med at udvide produktionen, fortæller Niels Riis.

Annonce

Nyt fællesskab

I dag har Niels og Grete Riis 10 ansatte, og selv om Niels Riis stadig betragter virksomheden som et lille nichepakkeri, er det blevet sværere at leve op til de smådriftsprincipper, de lagde ud med fra begyndelsen. Derfor har parret indført et nyt koncept, som de kalder Niels & Grete & Fællesskabet.

Som noget nyt opererer Niels & Grete efter fire verdensmål: liv på landet, anstændige job,  ressourceoptimering og sundhed. Foto: Oliver Dinesen

- Vi mener ikke, at den struktur, vi har i landbruget, er særlig hensigtsmæssig. Vi skal jo i virkeligheden ikke have tre, fire gårde. Vi skal bare have én gård, og så er der tre andre familier, der også skal have en gård. Vi vil gerne af med nogle af de gårde, vi har, men i stedet for at sælge dem lejer vi dem ud. På den måde kan nye familier komme ind og få mulighed for at spare nogle penge op, så de senere kan købe, forklarer Niels Riis og fortsætter:

- Vi har i et år etableret samarbejde med en familie ved Give. De har tre stalde med 6000 økologiske høns i hver, som leverer Niels & Grete-æg på en franchisekontrakt. Produktion er godkendt af Dyrenes Beskyttelse og er fuldt identisk med de øvrige produktioner, vi har, siger Niels Riis, der håber at andre familier kunne være interesseret i noget lignende.

- Faktisk vil jeg også gerne finde nogen, som kan overtage plantebruget, så jeg er fri for at skulle tage mig af det. Jeg har rigeligt at lave med at passe høns og få solgt æg og få gode idéer, siger han og sætter benet op igen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Ewii får dobbelt så mange henvendelser om elpriser som for en måned siden - men få vil have fif til at sænke forbruget

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Erhverv

34-årig fra talentprogram skal være erhvervsdirektør for Sydbank Kolding

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce