Annonce
Vejen

40 bilister blev blitzet

Samlet set er 40 bilister blevet målt til at køre for stærkt rundt i Vejen Kommune de seneste dage. Arkivfoto: Claus Thorsted

Vejen Kommune: De seneste dage har politiet været på plads med fotovognen flere steder i Vejen Kommune.

På Kongeåvej i Foldingbro by, hvor den tilladte hastighed er 50 km/t, havde en enkelt bilist alt for meget fart på. Vedkommende blev målt til at køre 90 km/t og kan nu se frem til en bøde og en betinget frakendelse af kørekortet. I alt kørte 22 bilister for stærkt gennem byen.

Kongeåvej hører til blandt politiets fokusstrækninger, hvor fotovognene tit kigger forbi. Også Jelsvej ved Rødding er en fokusstrækning, og også her har fotovognen været forbi. Denne gang blev det til i alt seks overtrædelser af hastighedsgrænsen på 80 km/t. Den hurtigste bilist blev målt til at køre 106 km/t.

Mandag var turen så kommet til Koldingvej i nærheden af St. Andst Efterskole. Også her kørte flere bilister hurtigere end de tilladte 80 km/t. I alt blev 12 bilister blitzet. Den hurtigste af dem blev målt til at køre 108 km/t. /DAN

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Central skobutik lukker i Kolding

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce