Annonce
forside

40 dage: Indsat dømt for at smugle hash i underhylerne

Arkivfoto

En indsat har fået føjet 40 dages fængsel til sit generalieblad efter han forsøgte at vende tilbage til Renbæk Fængsel med en plade hash i underbukserne.

RENBÆK: 40 dages fængsel. Det blev prisen for en mandlig indsat fra Statsfængslet Renbæk, som i april 2018 blev taget i et forsøg på at smugle en plade hash ind i fængslet.

Manden havde været på uledsaget udgang og kom tilbage til fængslet den 9. april.

Her blev fangen rutinemæssigt visiteret, og i forbindelse med visitationen tjekkes fangernes tøj også. Her blev der opdaget en plade hash på i alt 100 gram på fangen, forklarer senioranklager Lars Viereck fra Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Han kom tilbage fra udgang og skulle visiteres. I forbindelse med afklædningen tager han selv hashen frem fra underbukserne, da betjentene bad ham om at smide underbukserne, forklarer senioranklageren.

Fangen har valgt ikke at forklare, hvad hashen skulle bruges til i fængslet. Således er dommen på de 40 dage faldet, fordi man vurderer, at de 100 gram hash var til det, der hedder delvis besiddelse med henblik på videresalg, forklarer Lars Viereck:

- Eftersom han valgte ikke at udtale sig, så dømmer man efter fængselsbetjentenes forklaring såvel som mængden. Vi ser regelmæssigt den her slags sager i fængslerne, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce