Annonce
Indland

400 kvadratmeter brosten på Kongens Nytorv skal lægges om

Claus Bech/Ritzau Scanpix
På Kongens Nytorv skal undersiden af stenene være ru. Ikke glat. Så nu skal 400 kvadratmeter lægges om.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan brosten ser ud på undersiden - altså den side som ikke ser dagens lys, men kun er i kontakt med stabilgrus og afretningssand.

I hvert fald ikke, når stenene ligger på Kongens Nytorv midt i København.

Og er man brolægger i Københavnsområdet, er der god grund til at klappe i sine barkede hænder. For arbejdet på pladsen foran Det Kongelige Teater og Hotel D'Angleterre synes at være garant for, hvad der minder om fast arbejde.

400 kvadratmeter af de brosten, som er blevet lagt ud på pladsen, der i årevis har været gravet op på grund af metroarbejde, skal nemlig lægges om. Igen. Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

I pressemeddelelsen hedder det, at stenene ikke har "den rigtige historiske kvalitet". Forskellen på de sten, som ligger der nu, og de sten, der skal lægges i stedet, er undersiden.

Den er på de nuværende sten glat, men skal være ru, fremgår det af Metroselskabets meddelelse.

Arbejdet kommer til at tage halvanden måned, hvor dele af pladsen vil være spærret af.

Brolæggercirkusset på Kongens Nytorv - sådan vil nogen måske kalde det - skriver sig ind i en historie om gentagen opbrydning og ilægning af belægning på pladsen.

Kongens Nytorv blev på grund af metrobyggeriet forvandlet til en byggeplads i 2012. Allerede i 2018 blev en del af pladsen åbnet igen, og brosten blev lagt ned. Men kun for at blive pillet op igen.

Berlingske kunne dengang fortælle, hvordan entreprenøren med ansvar for at lægge stenene blev færdig, inden en anden entreprenør med ansvar for at lægge drænrør gik i gang.

Helt planlagt, lød det dengang fra Metroselskabet - men resultatet var ikke desto mindre, at allerede ilagte sten skulle pilles op og lægges i igen.

Pladsen var også centrum for en belægningsaffære tilbage i 2004, da Kronprinsparret skulle giftes. Også dengang var der byggerod på pladsen, men det fiksede Københavns Kommune med asfalt.

Det blev lagt, parret blev gift, asfalten blev fjernet.

Denne gang er kongehuset kun indirekte centrum for belægningsudskiftningen. De 400 kvadratmeter sten, som skal skiftes, befinder sig i pladsens haveanlæg, Krinsen, som omkranser rytterstatuen af Kong Christian V.

Han var rigets anden enevældige konge og under ham blev rigskansler Griffenfeld dømt til halshugning.

Skulle nogen af den grund driste sig til i et muntert øjeblik at anvende det historiske faktum til at betegne de nutidige omstændigheder omkring pladsens belægning som "hovedløs", må det dog bemærkes at dødsstraffen i sidste øjeblik blev ændret til livsvarigt fængsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce