Annonce
Sønderborg

41-årig tiltalt for voldtægt af seks-årig datter: Den lille pige fortalte sin mor om 'fars lege'

En domsmandsret i Sønderborg tog torsdag fat på en sædelighedssag, hvor en 41-årig mand fra Gråsten er tiltalt for voldtægt af sin seks-årige datter. Der falder dom fredag. Arkivfoto
Den seks-årige pige betroede sig til sin mor og fortalte, at faderen gerne ville lege bestemte lege.
Annonce

Sønderborg: En domsmandsret i Sønderborg begyndte torsdag behandlingen af en sædelighedssag mod en 41-årig mand, der er tiltalt for voldtægt af sin seks-årige datter.

Ifølge anklageskriftet har den 41-årige mand i soveværelset i kælderen i et hus i Gråsten haft samleje og andet seksuelt forhold med datteren i perioden fra den 27. maj 2017 til den 24. juni 2020 ikke under fem gange, herunder den 24. juni, da han gennemførte et samleje og stak sine fingre op i skeden på hende og bevægede dem frem og tilbage.

Anklager Kristen Flethøj Ege redegjorde for sædelighedssagen, der egentlig skulle køres som nævningesag, men det har den 41-årige mand fravalgt.

Bliver manden dømt, er det ikke ensbetydende med en mindre straf på ikke under fire års fængsel. En nævningesag er blot et meget større setup.

Annonce

Alvorlige anklager

Den 41-årige mand nægter de alvorlige anklager, men han erkendte at have smurt datteren i skridtet med salve en tre-fire gange i løbet af et år. Men det var typisk hans kone, der stod for det. Datteren skulle smøres i skridtet, fordi hun havde svært ved at holde sig tør efter toiletbesøg.

- Jeg har kun smurt hende i skridtet udenfor skamlæberne, forklarede manden overfor domsmandsretten.

Den 24. juni sidste år hen på eftermiddagen fortalte datteren til sin mor - efter de havde badet i familiens pool - at faderen havde pillet ved hende. Moderen anmeldte det til politiet, og siden et grundlovsforhør den 26. juni har manden siddet varetægtsfængslet.

Anklageren kunne fortælle, at pigen efter anmeldelsen blev undersøgt af læger, der konstaterede, at der var læsioner af hymen (mødommen, red.), men det kendte faderen ikke noget til.

En video-afhøring af den lille pige blev sidst på formiddagen torsdag afspillet for lukkede døre.

Moderen kunne torsdag eftermiddag fortælle domsmandsretten stille og roligt, at datteren den pågældende eftermiddag var fuldstændig afklaret.

- Hun kiggede mig i øjnene og var fjern i blikket, forklarede moderen.

Datteren fortalte, at de bare legede den leg.

- Han vaskede mig bare med fingre og tissemand.

Annonce

Dagbog

Moderen førte dagbog og havde fundet, at allerede som tre-årig havde den lille pige sagt til sin mor, at nu skulle hun snart have en baby. Moderen havde slået det hen med, at det varede forhåbentlig mange år og spurgte, hvorfor hun sagde det.

- Det skal man, når far har rørt ved én, var forklaringen fra den lille pige.

Det kom også frem, at pigen i tre-fire års alderen var kommet med meget "tissemandssnak". Det kom fra børnehaven, hvor en anden lille pige havde fortalt, hvordan man får børn.

Moderen fortalte også, at manden helst ville have, at deres tre børn tog med moderen, når hun skulle ud af huset. Han ville ikke være alene med børnene.

Forklaringen var, at han i december 2019 havde været sigtet for anden kønslig omgang end samleje med en bekendts datter, men denne sigtelse blev frafaldet.

Sædelighedssagen fortsætter fredag med procedure fra anklageren og forsvarets side, inden domsmandsretten trækker sig tilbage for at votere, om manden er skyldig eller uskyldig.

jv.dk følger sagen.

Forbrydelser mod kønssædeligheden

Den 41-årige mand er blandt andet tiltalt efter straffelovens § 216, stk. 2:

  • Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt med fængsel indtil 8 år.

Stk. 2:

  • Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Annonce