Annonce
Aabenraa

192 svin måtte lade livet efter lastbiluheld

Her ses et billede af den væltede svinetransport. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi


Annonce

Nørre Hostrup: Flere svin måtte aflives, da en svinetransport med 575 svin ombord tirsdag morgen væltede på Nr. Hostrupvej nord for Rødekro.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste tirsdag, at nogle af de mange svin dog kunne flyttes over i en anden tilkaldt transport.

En dyrlæge blev tilkaldt stedet for at sikre, at de svin, der led efter uheldet, blev aflivet. Blandt andet af den grund blev vejen spærret i begge retninger mellem Nørre Hostrup og Rangstrup.

Ole Aamann, vagtchef ved politikredsen, oplyser tirsdag eftermiddag, at i alt 192 svin enten blev aflivet eller var døde i forbindelse med selve uheldet.

Ved 14-tiden var oprydningen overstået, og vejen blev genåbnet.

Vagtchefen siger, at der ikke hersker megen tvivl om årsagen til, at lastbilen væltede. Lastvognen kom ud i rabatten.

- Det er sådan en sæsonting, vi ser, når rabatterne er bløde eller våde, og lastvogne så kommer derud, så vælter de, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce