Annonce
forside

43 historiske malerier kom på tryk

Museumsinspektør Axel Johnsen, formand for den historiske forening Frede Tychsen, overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen og museumsinspektørerne René Rasmussen og Maria Kræmer Hansen foran maleriet Kongens Ridt. Foto: Timo Battefeld

43 malerier på Sønderborg Slot har fået en hel bog for sig selv.

Sønderborg: Malerierne har altid været en vigtig del af Sønderborg Slots historiefortælling. Nu er 43 af malerierne kommet på tryk i bogen Historien på væggen.

- Vi er et af de museer i Danmark, som har den største samling af historiske malerier fra 1800-tallet. I århundreder har malerier af historiske begivenheder været en af de vigtigste måder at gøre historien levende på, siger overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen.

Bogen indeholder historien om 43 malerier på slottet. Det er historien om selve den historiske begivenhed, men også historien om maleriets tilblivelse. Det er især malerier fra perioden 1820 til 1920, som bliver omtalt i bogen. Det er blandt andre maleriet af kong Christian X, der rider over den nu slettede dansk-tyske grænse ved Christiansfeldt. Også Martin Bigums maleri om 1864 fra 1996 er med i bogen.

Sønderborg Slot har især malerier, der handler om kong Christian II, de slesvigske krige, 1. Verdenskrig og genforeningen.

- Der er selvfølgelig sket meget andet. Men det er især Sønderjyllands gru i 1. Verdenskrig og glæden ved genforeningen set med danske øjne, som har haft kunsternes og museumsinspektørernes interesse, siger Carsten Porskrog Rasmussen om fordelingen.

Annonce

Bogen udgives af Sønderborg Slot i samarbejde med Historisk Forening for Als og Sundeved. Foreningens medlemmer får bogen i gave. Bogen kan købes på Sønderborg Slot og lokale boghandlere.

Bogen Historien på væggen handler om 43 malerier på Sønderborg Slot. Her er det maleriet af Frederik IV, der hyldes af stænderne på Gottorp Slot. Foto: Timo Battefeld

Godt fixpunkt

Sønderborg Slot har de senere år fornyet sine udstillinger med digitale indslag, men de store malerier fungerer stadig.

- Når jeg har en rundvisning på slottet, så er malerierne stadig et godt fixpunkt til at fortælle historien, siger museumsinspektør Axel Johnsen.

Ved alle malerier på slottet fortæller et lille skilt historien om maleriet.

- Bogen giver et dybere indblik i malerierne end det lille skilt. Bogen fortæller om detaljer, som man måske ikke så i første omgang, siger museumsinspektør René Rasmussen.

Bogen er skrevet af museumsinspektørerne Inge Adriansen, Axel Johnsen, Nikolaj Kirk Flyman, Maria Kræmer Hansen, René Rasmussen og Carsten Porskrog Rasmussen. Inge Adriansen døde i slutningen af oktober, men afleverede sine artikler til bogen i begyndelsen af oktober.

- Så vidt jeg ved, blev det de sidste af utallige faglige artikler, hun skrev, siger Carsten Porskrog Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce