Annonce
Indland

4390 nye coronatilfælde i Danmark - 12 flere er døde

Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at alle borgere over 18 år skal have et tredje vaccinationsstik mod coronavirus, vil have en dæmpende effekt på epidemien. Det mener Torben Mogensen, som er formand i Lungeforeningen og anæstesilæge på Sjællands Universitetshospital i Køge. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Med 12 dødsfald er SSI's tal torsdag på niveau med februar, hvor der flere dage var et tocifret antal døde.

Der er det seneste døgn konstateret 4390 smittede med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er desuden registreret yderligere 12 coronarelaterede dødsfald. Det er blandt de højeste i flere måneder, og det er samtidig på niveau med februar, hvor der flere dage blev registreret et tocifret antal døde med corona.

Antallet af smittede er desuden blandt de højeste under epidemien.

Annonce

Det højeste hidtil registreret var 18. december 2020. Her blev 4508 personer konstateret smittede.

Det næsthøjeste antal var onsdag i denne uge. Her blev der registreret 4426 nye coronatilfælde.

Ifølge Torben Mogensen, som er formand for Lungeforeningen og anæstesilæge på Sjællands Universitetshospital i Køge, betyder dagens smittetal, at epidemien fortsat er i vækst.

Men fordi vaccinen gør folk mindre syge, er coronavirus ikke lige så farlig som tidligere.

Et tydeligt tegn på det er, at patienterne ikke er indlagt lige så lang tid som tidligere, mener han.

- Men det giver et pres på sundhedsvæsnet, at så mange patienter både udskrives og indlægges hver dag, siger Torben Mogensen.

Derfor er det vigtigt, at flere får vaccinen. Af samme årsag er han positivt stemt overfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle borgere over 18 år skal vaccineres med et tredje stik.

- Det vil have en dæmpende effekt på epidemien, hvis flere får vaccinen. Det er klart det bedste middel om epidemien, siger han.

De 4390 smittetilfælde, der er registreret over det seneste døgn, er fundet i 183.797 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Det vil sige, at 2,39 procent af prøverne har været positive for coronavirus.

Ud over PCR-prøverne er der foretaget 160.044 lyntest det seneste døgn. Det er de test, hvor man podes i næsen.

På grund af usikkerhed om resultaterne fremgår det ikke af SSI's tal, hvor mange af lyntestene der har sig at være positive for corona.

På landets hospitaler er der torsdag 411 personer indlagt med corona. Det er 24 færre end onsdag.

Til gengæld er der sket 76 nye indlæggelser det seneste døgn.

Når det samlede antal indlagte alligevel ikke stiger mere, skyldes det, at der også er coronasmittede, som er blevet udskrevet.

De 411 personer, der er indlagt, er på niveau med tallene i denne uge, hvor der dagligt har været mellem 400 og 450 indlagte.

Det samlede antal indlagte er desuden lige nu på niveau med det, der sås i februar. Der er stadig et stykke op til toppen 4. januar, hvor 964 var indlagt med corona.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Haderslev

Efter dødsulykke i farligt kryds: Nu er der afsat penge til en rundkørsel

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Annonce