Annonce
Tønder

45-årig mand varetægtsfængslet: Sigtet for at voldtage og frihedsberøve kvinde i flere dage

En 45-årig mand er varetægtsfængslet i retten i Sønderborg sigtet for voldtægt. Arkivfoto: Claus Thorsted
En 45-årig mand fra Løgumkloster er varetægtsfængslet i surrogat i fire uger for flere voldtægter, anden kønslig omgang end samleje og frihedsberøvelse af en 39-årig kvinde i et hus i Løgumkloster.

Sønderborg/Løgumkloster: Det var helt tydelig en presset og nervøs mand, som to kriminalbetjente førte ind i retsbygningen på Stationsvej i Sønderborg onsdag eftermiddag.

Den 45-årige store og tunge mand havde svært ved at holde fingrene i ro, han trak hele tiden vejret dybt, tørrede sveden af panden og bad sin forsvarer Klaus Greve-Thomsen hente noget vand, inden byretspræsident og dommer Karen Thegen trådte ind ad døren til et grundlovsforhør med alvorlige sigtelser om voldtægter og frihedsberøvelse.

Annonce

To forhold

Anklager Pernille Laursen læste sigtelserne op, der var delt op i to forhold - nemlig voldtægter og anden kønslig omgang end samleje i forhold et og frihedsberøvelse i forhold to. Det er foregået i et hus Løgumkloster.

Manden er sigtet for i perioden fra 4. til 6. april at have begået mindst to gange fuldbyrdet samleje mod en 39-årig kvinde. Han har gentagne gange stukket fingrene op i hendes vagina, han har tvunget hende til oralsex og stukket en 10-15 centimeter lang genstand ned i halsen på hende.

Sigtelsen i forhold to lyder på frihedsberøvelse i huset i Løgumkloster i dagene 4. til 6. april.

Dommer Karen Thegen spurgte forsvarer Klaus Greve-Thomsen om hans klient ville udtale sig.

- Ja, så vidt evnerne rækker, kom det prompte fra forsvareren.

Annonce

Manden nægter

Den 45-årige mand nægtede det hele.

Anklager Pernille Laursen kom derefter med en begæring om lukkede døre med den begrundelse, at der mangler flere vidne-afhøringer.

- Og de skal ikke kunne læse i avisen, hvad der bliver sagt under grundlovsforhøret, sagde anklageren.


De skal ikke kunne læse i avisen, hvad der bliver sagt under grundlovsforhøret,

Pernille Laursen, anklager


Dommeren tog begæringen om lukkede døre til følge, og derfor er det uvist på nuværende tidspunkt om, hvordan relationen er mellem den 45-årige mand og den 39-årige kvinde.

Anklager Pernille Laursen kunne efter grundlovsforhøret kort fortælle, at den 45-årige er varetægtsfængslet i fire uger, og det blev ikke kæret til Vestre Landsret. Manden blev i øvrigt varetægtsfængslet i surrogat, og det betyder, at der formentlig skal findes en plads til manden på en psykiatrisk afdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Lyt til speedwaypodcasten 'Ryttergården': Besøg af Danmarks mest vindende kører nogensinde

Annonce