Annonce
Tønder

450 elever fra hele landet dyster på håndboldbanen i Tønder

Drengene i mørkeblå trøjer spillede mod eleverne fra handelsskolen i Skjern. Det Blå Gymnasium i Tønder stillede med tre hold - et pigehold og to drengehold. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønder Sport- og Fritidscenter har to dage i denne uge lagt gulv til 124 håndboldkampe fordelt i alle fire haller. Spillerne er elever fra handelsskoler landet over.

TØNDER: Onsdag morgen klokken otte startede DM i handelsskolehåndbold i Tønder på en ny dag med kampe i alle fire haller i Tønder Sport- og Fritidscenter.

For nogle var det skrap kost at skulle i kamp på dette ukristelige tidspunkt. For tirsdagens stævne - der har deltagelse af 450 spillere fra handelsskoler fra hele landet på nær Bornholm - sluttede nemlig tirsdagen af med et brag af en fest.

Derfor kunne onsdagens første kombattanter spille håndbold foran masser af andre deltagere, som lå og sov udenfor banerne.

Men for to elever fra Det Blå Gymnasium i Tønder, Matilde Sørensen og Maja Brodersen, gjorde det ikke noget. De havde også været med til festlighederne - men i modsætning til andre kender de deres besøgelsestid.

- Vi kørte hjem klokken 12 (midnat, red.), konstaterer duoen, der til daglig spiller i TSF Håndbold.

Annonce

Vi fik simpelthen så meget ros i går. Det, jeg blev mest glad for, var beskeden om, at vi er skyld i af 450 unge mennesker har fået et positivt indtryk af Tønder.

Flemming Sørensen, stævneleder, DM i håndbold for handelsskoler.
Det er meget hårdt at deltage i DM i handelsskolehåndbold. Og det bliver ikke mindre hårdt af, at tirsdagen sluttede af med et brag af en fest for de cirka 450 deltagere. De hårdt prøvede elever måtte derfor restituere til op ad formiddagen onsdag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Sikker sejr

Dermed er de to handelsskolepiger på hjemmebane - det samme er resten af pigeholdet, der stort set udgøres af TSFs stamhold.

Måske derfor har holdet klaret sig supergodt. Onsdag formiddag havde holdet spillet fire kampe og vundet de tre. Ikke mindst lunede sejren over pigeholdet fra Køge Handelsskole. Holdet fra Sjælland har nemlig den tidligere håndboldspiller og kvindehåndboldlandsholdets assistenttræner, Lars Jørgensen, som træner. Her blev det en hjemmesejr på 14-8.

Mathilde Sørensen og Maj Brodersen synes, det er rigtig fint at spille sammen på tværs af Det Blå Gymnasiums klasser. Det øger sammenholdet.

Samtidig har de to piger haft det supersjovt med at møde tidligere efterskolekammerater i kamp på andre hold.

Køge Handelsskole har til turneringen i Tønder allieret sig med tidligere landsholdsspiller og nu assistentræner Lars Jørgensen. Det sjællandske pigehold var imidlertid ikke noget match for Det Blå Gymnasium fra Tønder, som vandt det interne opgør mellem de to. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tak til frivillige

Stævneleder Flemming Sørensen fra Det Blå Gymnasium går rundt og stråler i hallerne. De andre holdledere har nemlig stukket ham en buket roser - i overført betydning.

- Vi fik simpelthen så meget ros i går. Det, jeg blev mest glad for, var beskeden om, at vi er skyld i af 450 unge mennesker har fået et positivt indtryk af Tønder, siger Flemming Sørensen. Han tilføjer, at stævnet - ud over et sportsligt aspekt - også har et socialt aspekt indbygget.

Han fortæller også, at en del af rosen går på, at man ved at afvikle håndboldstævnet i Tønder hele tiden kan følge hinandens kampe, da der her er fire haller. Når der har været afholdt stævne i andre byer, har deltagerne ofte skullet køre i busser fra én by til en anden for at afvikle alle kampene. På en typisk kampdag spiller holdene tre kampe af 24 minutters varighed - så der er masser af tid til socialt samvær og til at lure de andres tricks af.

- I Tønder har man mulighed for at se de andre spille, når man har pause, siger Flemming Sørensen. Han peger også på, at de mange roser også gælder de halvt hundrede frivillige, der bruger tid på at hjælpe til under stævnet:

- Uden dem - intet håndboldstævne, fastslår Flemming Sørensen.

Hele Tønder Sport- og Fritidscenter er i brug under håndboldmesterskabet. Nogle hvilede, mens andre måtte have hjælp til ømme benmuskler - og atter andre var på banen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

DM-sølv til Tønder

Pigeholdet fra Det Blå Gymnasium i Tønder kæmpede sig vej til finalen, men måtte til sidst se sig slået af et stærkt spillende hold fra Thisted Handelsgymnasium.

I drengenes række stod finaleopgøret på lidt af et lokalopgør i samme hjørne af Danmarkskortet, hvor Morsø Handelsgymnasium og Thisted Handelsgymnasium kæmpede om guldet. En kamp, der gav Thisted endnu et sæt guldmedaljer efter en af turneringens absolut bedste kampe. I drengerækken spillede Det Blå Gymnasium sig frem til bronzekampen, men endte som nummer fire efter et 15-14-nederlag til Skive Handelsskole.

I løbet af tirs- og onsdagen blev der afviklet 124 kampe fordelt i de fire haller i Tønder Sport- og Fritidscenter. 42 hold deltog i DM i handelsskolehåndbold - heraf tre hold fra Tønder. Sidste gang mesterskabet blev afviklet i Tønder var i 2012. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I løbet af tirs- og onsdagen blev der afviklet 124 kampe fordelt i de fire haller i Tønder Sport- og Fritidscenter. 42 hold deltog i DM i handelsskolehåndbold - heraf tre hold fra Tønder. Sidste gang mesterskabet blev afviklet i Tønder var i 2012. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I løbet af tirs- og onsdagen blev der afviklet 124 kampe fordelt i de fire haller i Tønder Sport- og Fritidscenter. 42 hold deltog i DM i handelsskolehåndbold - heraf tre hold fra Tønder. Sidste gang mesterskabet blev afviklet i Tønder var i 2012. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce