Annonce
Kolding

46-årig fyret skolechef får tjenestemandspension af Kolding Kommune resten af sit liv

I resten af den nu fyrede skolechef Lars Svensons liv, er Kolding Kommune som hovedregel forpligtet til hvert år at betale ham den tjenestemandspension, han er berettiget til. Og selv om kommunen har genforsikret udgiften til tjenestemandspensioner, så den kun hænger på regningen til cirka halvdelen af beløbet, er det stadig skatteyderne, der må punge ud, da kommunen jo betaler til forsikringen. Arkivfoto: André Thorup
Den fyrede skolechef i Kolding, Lars Svenson, er resten af livet sikret udbetaling af adskillige tusinde kroner fra Kolding Kommune hvert år, fordi han er tjenestemand.

Kolding: Det er en dyr fornøjelse for Kolding Kommune at fyre sin skolechef gennem de seneste lidt over to år, den 46-årige Lars Svenson.

Den nu tidligere skolechef var ansat som tjenestemand, og det betyder, at kommunen skal udbetale tjenestemandspension til ham i resten af hans liv.

Da Lars Svenson endnu er meget langt fra pensionsalderen, hænger kommunen altså på en regning med en meget lang horisont. Kommunens udbetaling af tjenestemandspension til den tidligere skolechef begynder fra 1. august i år, hvor han officielt fratræder sit job.

Lars Svenson underskrev sidste søndag den fratrædelsesaftale, som han indgik med kommunen, efter at et enigt økonomiudvalg to dage tidligere valgte at indlede en afskedigelsessag mod ham.

Som tjenestemand er han berettiget til hvert eneste år derefter at få udbetalt det beløb, han har opsparet i såkaldt egenpension. Størrelsen af dette beløb afhænger af, hvor stor en løn Lars Svenson har haft under sine ansættelser som tjenestemand, og af hvor længe han har været tjenestemand.

Annonce

Lars Svenson

Lars Svenson har været skolechef i Kolding siden 1. februar 2017. Hans månedsløn var cirka 70.000 kroner.

Han er den tredje chef i børne- og uddannelsesforvaltningen, der har mistet sit job indenfor de seneste måneder. Først blev økonomichefen fyret af børne- og uddannelsesdirektør Helle Thiele i december. I marts røg hun så samme vej, da byrådet vedtog at indgå en fratrædelsesaftale med hende. Havde hun ikke indgået denne aftale, ville byrådet have taget skridt til at fyre hende.

Fredag den 5. april besluttede økonomiudvalget at indlede en afskedigelsessag mod Lars Svenson efter flere ugers kritik af ledelsen af børne- og uddannelsesforvaltningen - særligt på skoleområdet, hvor der også for nylig blev konstateret et overforbrug på centrale konti over de seneste par år på 29 mio. kr.

Har forsikret sig

JydskeVestkysten har i forbindelse med skolechefens fyring søgt om aktindsigt i hans fratrædelsesaftale, men hvor meget han har optjent i egenpension, og hvor lang anciennitet, han har som tjenestemand, kan avisen ikke få oplyst.

Kolding Kommune har genforsikret udgiften til tjenestemandspensioner, og det betyder, at kommunen via sin betaling til denne forsikring kun hænger på omkring halvdelen af de fremtidige udgifter til Lars Svensons tjenestemandspension, oplyser lederen af kommunens HR-rådgivning, Niels Brøndahl Henriksen.

Lars Svenson blev ansat som skolechef i Kolding i februar 2017. Forinden var han skolechef i Aabenraa Kommune i fem et halvt år, og her var han ifølge JydskeVestkystens oplysninger også ansat som tjenestemand. Før han blev skolechef, var han skoleleder i Aabenraa.

Niels Brøndsted Henriksen forklarer, at der i dag er langt imellem, at der bliver ansat tjenestemænd i Kolding, men det normale har hidtil været, at man "overtager" tjenestemandstitlen fra den nye ansattes tidligere arbejdssted.

Sådan kan kommunen slippe

Den eneste måde Kolding Kommune kan undgå at skulle betale tjenestemandspension til Lars Svenson resten af hans liv, er, hvis han bliver ansat som tjenestemand et nyt sted.

I det tilfælde skal han til at optjene ny anciennitet som tjenestemand og kan ikke samtidig modtage tjenestemandspension fra en tidligere arbejdsplads. I dette tilfælde er det også Svensons nye arbejdsplads, der skal betale tjenestemandspension til ham, når han rent faktisk når pensionsalderen.

Får den fyrede skolechef et nyt job, hvor han ikke er ansat som tjenestemand, er Kolding Kommune stadig forpligtet til at udbetale den årlige tjenestemandspension til Lars Svenson. Er hans nye job i den offentlige sektor, kan der dog i visse tilfælde ske det, at han fra sin nye arbejdsplads ikke får nogen arbejdsmarkedspension, da han allerede har sin tjenestemandspension.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce