Annonce
Indland

48.000 vælgere stemte blankt ved seneste EP-valg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2014 stemte færre vælgere blankt ved Europa-Parlamentsvalget sammenlignet med valget i 2009.

Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte 48.000 vælgere blankt. Det er et fald på 19.000 stemmer siden Europa-Parlamentsvalget i 2009.

I 2009 var antallet af blanke stemmer på 67.000.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

- EP-valget i 2014 var et valg, hvor der blev diskuteret emner, som vælgerne gik mere op i. Social dumping, manglende arbejdskraft og klima fik flere til at stemme i 2014, siger Derek Beach, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 stemte 59 procent flere vælgere blankt end ved Folketingsvalget i 2015, skriver Danmarks Statistik.

Vælgerne kan langt bedre forholde sig til folketingsvalget, fordi det har mere at gøre med vælgernes dagligdag, mener Derek Beach.

- Et folketingsvalg er det, vi kalder et førsterangsvalg. De fleste af landets vælgere synes, det er vigtigere og kan forholde sig mere til det, fordi man stemmer om noget, der har at gøre med dagligdagen, siger han.

- Vælgerne kender også partierne bedre og deres holdninger bedre end ved Europa-Parlamentsvalget.

Ifølge Derek Beach vil vælgeradfærden gentage sig.

- Vi har aldrig haft en situation, hvor de to valg lå så tæt på hinanden. Et kvalificeret gæt er, at valgdeltagelsen også vil være lavere til EP-valget denne gang, siger han.

- EP-valget har fyldt meget lidt i forhold til folketingsvalget. Hvis vi ikke havde de to valg på næsten samme tid, så tror jeg, at valgdeltagelsen ved EP-valget ville være højere, siger Derek Beach.

I 2014 var det især på Fanø og i Esbjerg, at vælgere oftest stemte blankt.

På Fanø var der 31,2 blanke stemmer per 1000 afgivne stemme, mens der i Esbjerg var 26,5 blanke stemmer per 1000 afgivne stemme.

I henholdsvis Læsø, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte Kommune var andelen af blanke stemmer nede på 7,3 til 12,3 per 1000 afgivne stemme.

Det er den laveste andel sammenlignet med resten af landets kommuner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce