Annonce
Varde

480.000 kroner til idrætsforeningerne i Varde Kommune

DIF's og DGI's foreningspulje har i sit debutår bevilget penge til en lang række idrætsforeninger. PR-foto

DIF's og DGI's foreningspulje har i sit debutår bevilget i alt 480.000 kroner til en lang række idrætsforeninger i Varde Kommune.

Varde Kommune: Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Varde Kommune. I 2018 har DIF og DGI's foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 480.000 kroner til forskellige idrætsforeninger i Varde Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

- Frivillige i foreningerne har med denne pulje fået mulighed for at realisere nogle af deres spændende idéer og ønsker. Puljen er med til at udvikle idrætsforeningerne og gøre dem til endnu mere attraktive steder at dyrke idrætten og fællesskabet. Og dermed støtte op om DGI's og DIF's fælles ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, siger DGI's formand, Charlotte Bach Thomassen.

Annonce

De fik penge

I Varde Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2018: Horne Idrætsforening: 91.000 kroner. Rideklubben Ansager: 76.500 kroner. Varde Golfklub: 75.000 kroner. Alslev Sport & Kultur: 60.000 kroner. Blaabjerg Rideklub: 25.000 kroner. Kajakklubben Sydvest: 25.000 kroner. Tistrup/Hodde Gymnastik- og Ungdomsforening: 25.000 kroner. Varde Faldskærmsklub: 25.000 kroner. Alslev Skytteforening: 20.000 kroner. Blåbjerg Håndboldklub: 17.800 kroner. Nørre Nebel Gymnastik- og Ungdomsforening: 15.000 kroner. Varde Fægteklub: 15.000 kroner. Helle Folkedansere: 10.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce