Annonce
Sydjylland

49 sygehusafdelinger skal deles om 107 ekstra sygeplejersker

Der skal tilføres 214 ekstra sygeplejersker til regionens sygehuse over de næste to år. En meget lav ledighed er dog en stor udfordring. Sygeplejeråd vil derfor arbejde for blandt andet at få tidligere ansatte tilbage. Arkivfoto: Søren Gylling
De kommende to år skal der tilføres to gange 107 ekstra sygeplejestillinger på regionens fire sygehusenheder. Hvis det skal lykkes, kræver det blandt andet, at flere går op i tid. Det kræver en mere attraktiv dagligdag, mener sygeplejeråd.

Sag: Der er ekstra assistance på vej til flere af de afdelinger på regionens sygehuse, som er mest pressede. En opgørelse, som Region Syddanmark har udarbejdet, viser, at 49 afdelinger får glæde af de 107 ekstra stillinger, som der efter planen skal besættes i år og næste år. Det bliver til 214 ved udgangen af 2021. Det sker som følge af en aftale mellem Danske Regioner og regeringen, der skal sikre i alt 1000 ekstra sygeplejersker på landets sygehuse over de to næste år.

Seks afdelinger på Sydvestjysk Sygehus, syv på Sygehus Sønderjylland, 14 på Sygehus Lillebælt og 22 på Odense Universitetshospital får gavn af de ekstra hænder, viser notatet fra regionen.

Spørgsmålet er dog, om der bliver tale om flere hænder rundt på landsdelens sygehuse. En del tyder på, at der til dels bliver tale om det samme antal hænder, som til gengæld skal arbejde flere timer, da der stort set ikke er ledige sygeplejersker i landsdelen.

Ifølge formanden for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark, John Christiansen, går langt de fleste af de sygeplejersker, som i denne måned bliver færdiguddannet, direkte i job. Han mener dog, at det umiddelbart er realistisk at finde sygeplejersker, som samlet vil arbejde mere, så man i sammenhæng med andre tiltag kan komme op på, hvad der svarer til 107 ekstra stillinger.

Annonce

Sagen kort

Regeringen og Danske Regioner indgik tidligere på måneden en aftale om, at antallet af sygeplejersker på de somatiske og psykiatriske sygehuse øges med 500 sygeplejersker i 2020 og yderligere 500 sygeplejersker i 2021, så der samlet sker en forøgelse med 1.000 sygeplejersker fra 2021. Aftalen bakkes op af Dansk Sygeplejeråd.

Aftalen indebærer blandt andet ret til fuld tid for plejepersonalet på sygehusene fra 2020, at alle stillinger opslås på fuld tid, at der indføres bedre introduktionsforløb for nyuddannede, og at der skabes bedre sammenhæng i praktikforløb for at mindske frafaldet på uddannelserne.

I dag er knap halvdelen af landets 38.000 sygeplejersker på deltid. Det samme gælder 45 procent af de omtrent 8000 sosu-assistenter.

I 2018 udførte sygeplejerskernes fagforening Dansk Sygeplejeråd en undersøgelse af sygeplejerskernes årsager til deltid. 40 procent svarede, at arbejdslivet ikke hang sammen med privatlivet.

I en undersøgelse fra 2018 omtalt af Dansk Sygeplejeråd svarede knap hver tredje af sygeplejerskerne på deltid, at et bedre arbejdsmiljø i form af eksempelvis mindre travlhed kunne få dem til at gå op på fuld tid.

Arbejdsmiljø

Formanden vurderer, at flere vil gå op i tid, som politikerne ønsker, hvis arbejdsforholdene er bedre. Samtidig har Region Syddanmark besluttet, at sygeplejerskestillinger fremover skal slås op som fuldtidsstillinger. Dog stadig med mulighed for deltid.

- Mange er på deltid og er glade for det. Desværre er det noget, nogle har valgt for at beskytte sig selv mod et barskt arbejdsmiljø, fordi de møder en dagligdag med for lave normeringer, siger John Christiansen og tilføjer:

- Nyuddannede ved godt, at fuldtid er den nye norm, og det støtter vi. Men man skal ikke forhindre nogen i at være på deltid.

Tilbage

Grundliggende er der behov for en øget indsats for at gøre arbejdsmiljøet mere attraktivt, mener formanden, der nævner bedre normeringer og højere løn som to afgørende forhold.

Mens de i alt 214 ekstra stillinger kan bidrage til bedre normeringer, har højere løn formentlig længere udsigter, erkender John Christiansen.

Han understreger, at der er behov for en ekstra indsats både for at tiltrække og fastholde sygeplejersker.

- Cirka 600 sygeplejersker har forladt faget i Syddanmark. Nogle har forladt faget til bedre løn andet steds. Vi skal prøve at få nogle af dem tilbage, siger John Christiansen.

Til marts inviteres kommunerne og regionen til dialogmøder, der skal være første skridt mod at få flere tidligere ansatte tilbage.

Intro

Og så skal der gøres ind større indsats for de nye i faget i form af bedre introduktionsforløb, mener John Christiansen. Han roser regionen for at tage denne del alvorligt.

Sundhedsudvalget har således netop indstillet til regionsrådet at tilføre 15 millioner kroner årligt til bedre introduktion af nyuddannede. Det skal komme både læger, jordemødre, social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker til gode. Flere af de mest pressede afdelinger har allerede fået midler til bedre introforløb.

Og en knap så presset hverdag er et bedre grundlag for at få flere på fuldtid, mener sygeplejerskernes formand.

Generelt peger pilen i den rigtige retning hvad angår arbejdsmiljøet på de syddanske sygehuse, mener John Christiansen, der dog understreger, at der er sorte pletter, hvor hverdagen er alt for presset.

Overordnet er der kommet mere fokus på normeringer, og de mest pressede afdelinger har fået en håndsrækning.

- Hele snakken om, at der altså skal ansættes nogle flere, er for mig et tydeligt signal om, at alle har erkendt, at vilkårene skal forbedres.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce