x
Annonce
Rejser

5 fantastiske oplevelser i Finlandske Levi

Klar til snescootersafari. Husk kørekortet og en promille på nul. Foto: Peter Christiansen

1. Nordlys

Nordlys – Aurora Borealis – opstår, når solvinden sender sine elektrisk ladede partikler mod jordens magnetfelt. Den energi, der frigives, viser sig i form af et dansende lystæppe, der befinder sig mellem 100 og 300 kilometer over jordens overflade. Det bedste sted at se nordlys er tæt på Jordens magnetiske nordpol, og man skal undgå lysforurening i form af by- og gadely samt billygter. Bedste tidspunkt er mellem oktober og marts, og Lapland betragtes som et af de sikreste steder, hvorfra man kan se det fascinerende fænomen.

2. Overnat i luksus-iglo

En særlig oplevelse venter, hvis man overnatter i en af Golden Crown-landsbyens igloer, som ligger 10 kilometer fra Levi. Der er ikke tale om traditionelle is-igloer med indendørs temperaturer under frysepunktet. Til gengæld er indretningen luksuriøs med lunt indeklima, eget toilet og minikøkken. Igloens vægge og tag er lavet i glas, så når mørket falder på, læner man sig tilbage i elevationssengen med et glas bobler i hånden og spejder efter nordlyset. En overnatning er ikke helt billig, men oplevelsen er unik, og gæster, der er i det romantiske hjørne, kan bestille honeymoon-ophold i Golden Crown.

Læs mere på: www.leviniglut.net.

3. Snescootersafari

Alle, der medbringer et gyldigt kørekort i inderlommen, har mulighed for at sætte sig overskrævs på en potent snescooter, mærke vibrationerne fra den 60 hestekræfter store motor og dreje gashåndtaget i bund. Fornemmelsen er ubeskrivelig. Omkring Levi har man anlagt knap 900 kilometer spor til snescooterkørsel, og der arrangeres guidede safariture i den arktiske vildmark.

Læs mere på: www.kinossafaris.com.

4. Icekarting

Finnerne er vilde med hestekræfter, og antallet af nuværende og tidligere finske verdensmestre i Formel 1, rally og på motorcykel er enormt. På Eskimo Circuit i Sirkka venter en sjov oplevelse, for på en tilfrosset sø har man anlagt en gocart-bane, og de særlige vinter-gocarts har pigge på fordækkene. Iklædt hjelm, køredragt og støvler sætter man sig bag rattet, giver fuld gas og drifter gennem kurverne. Ren leg … og 100 procent finsk.

Læs mere på: www.icekarting.fi

5. Besøg julemanden

I Rovaniemi, der ligger godt 100 kilometer syd for Levi, har julemanden sin officielle adresse. Som Rovaniemis store turistmæssige trækplaster kan han besøges hele året, men mest autentisk er et besøg i december. Her arrangeres kaneture, der fremstilles isskulpturer, og byens butikker summer af liv. Er der plads i julemandens kalender, kan børnefamilier booke privatbesøg, som indebærer konkurrencer, bagning af ingefærbrød og fremstilling af juledekorationer. Fra Levi arrangeres ture til Santa’s Hideaway vinteren over.

Læs mere på: www.visitrovaniemi.fi.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Antallet af alvorligt syge coronasmittede syddanskere bliver ved med at stige

Leder For abonnenter

Det er ikke den ordentlige måde at gøre det på

Det er i modgang, man for alvor bekender kulør. Det gælder også i forretningslivet. Bestseller er en mastodont af en virksomhed, på mange måder et erhvervseventyr. Et fyrtårn for en generation af iværksættere. Derfor er det så meget desto mere forstemmende at se, hvordan virksomheden opfører sig. Coronakrisen rammer brutalt både store og små virksomheder. Enhver ansvarlig ledelse er nødt til at agere, og selvfølgelig skal der kigges på alle udgifter, når indtægtsgrundlaget pludseligt ændrer sig radikalt. Dansk erhvervsliv har vist sig fra en fornem side. Det gælder ikke mindst i form af en trepartsaftale, hvor alle tager ansvar og efter bedste evne – og støtte – forsøger at fastholde så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Det er vigtigt for os alle og for vores evne til hurtigt at komme videre på den anden side. Bestseller fyrede alligevel 750 mand. Trepartsaftalen har ikke kunnet hjælpe alle og afværge alle nødvendige foranstaltninger. Fair nok. Det var dog en kende overraskende, at en så velkonsolideret virksomhed som Bestseller trak fyringskortet, da samfundet appellerede om sammenhold. Nu har Bestseller meddelt en række udlejere i landet, at man ikke betaler husleje indtil videre. Det er en uanstændig fremgangsmåde. Det kan ikke siges anderledes. Er situationen, at Bestseller ikke kan betale husleje lige nu, må man melde det ud. Så er situationen selvfølgelig en anden. Men er virkeligheden – og sådan ser det altså ud – at Bestseller udnytter sin størrelse og styrke til at tryne udlejere over hele landet, er der kun et godt råd: Gør den beslutning om. Bestseller er ikke alene. Jysk, Synoptik og Lagkagehuset dikterer også, at man vil have ændrede huslejevilkår. Brede skuldre forpligter. Brede skuldre giver ikke lov til at true sig til sin vilje. Brede skuldre forpligter til at beskytte dem, der har brug for det. En række udlejere, i Esbjerg og Kolding og mange andre steder, gør sådan. Går i dialog med lejere. Udskyder husleje. Dialog er nøgleordet. Man dikterer ikke. Coop og Salling Group har vist et forbilledligt samfundssind. Sørger for at betale regninger hurtigere end man kontraktuelt behøver. Det er ikke en lille ting – det er forbilledlig førstehjælp. Fordi man kan, skal man ikke nødvendigvis. Men man bør. Der er brug for det lige nu.

Esbjerg

Skoleleder blev kaldt til møde efter populær corona-opsang: Byrådsmedlemmer kritiserer forvaltning for at undertrykke ansatte

Annonce