Annonce
Rejser

5 ting til safarien

Med praktisk tøj, en kikkert, som bringer det hele tæt på, og den uundværlige gode vandflaske er man godt rustet til at møde dyrene på safarituren.

Skjorten mod sol og støv

Omni Shade TM UPF 50 har solbeskyttelse, siger produktbeskrivelsen om denne Columbia Silver Ridge II L/S-skjorte. Den er i 100 procent nylon over "paneler" i polyester og mesh, som sikrer luftstrømme, så kroppen holdes tør. Let at skylle op og tørrer hurtigt. I støvede safaribiler klarer khaki-farver sig godt. Med hensyn til andre farver er sort og hvid signalfarver for mange dyr og kan skræmme dem væk. Farven gul tiltrækker ofte insekter. Herreskjorten fås blandt andet i en lys grålig nuance og en mørkere grå i størrelse X-small til XX-large.

Pris: 486 kroner - p.t. nedsat til 306 kroner.

Info: www.trekkinn.com.

Annonce

Bukser eller shorts

Tidlig morgen er det køligt på savannen. Man kan let komme til at fryse, når man sidder stille i safaribilen (husk trøje, eventuelt en tynd windbreaker), men når solen står op og får magt, stiger temperaturen, og da er det smart at kunne forvandle de lange bukser til shorts. Det kan Fjällräven Travellers MT Zip-Off women/men, som er fremstillet af hurtigttørrende genanvendt polyamid og økologisk bomuld. Har elastik i taljen og praktiske lommer. Damebukser fås i lys beige og lys khaki, mandebukser i lys beige og armygrøn.

Pris: 1199 kroner - p.t. nedsat til 899 kroner.

Info: www.outdoornu.dk.

Hold hovedet koldt

Solen står næsten lodret over den afrikanske savanne - husk en hat. Fjällräven Hatfield er stilfuld, bredskygget og med snore under hagen, der kan holde den på plads, når der er fart på safaribilen. I hurtigtørrende polyester-bomuld. Fås i lys khaki, mørk grå og blålig "dust" i størrelser S til XL (56 til 62 cm i omkreds).

Pris: 349 kroner.

Info: www.outdoornu.dk.

Dyrene helt tæt på

I mange nationalparker og dyrereservater må safaribilerne kun køre på de etablerede veje og hjulspor, og dyrene kan derfor være i nogen afstand. Der er som regel kikkerter til deling i bilerne, men med sin egen kan man få alle detaljer med - hele tiden. Viewlux Safari er en let, kompakt og rejseegnet kikkert. Den fylder ikke meget, vejer kun cirka 300 gram og forstørrer 10x26. Har tvist-up øjestykker for fuldt synsfelt også med briller.

Pris: 599 kroner inklusive taske og rem.

Info: www.kikkertland.dk.

Mod tørsten

Det er varmt, og det er støvet - væske er nødvendig. Spar på plasticflaskerne og medbring din egen vandflaske, som kan bruges igen og igen. Klean Kanteen Classic Sport er fremstillet i BPA- og giftfrit stål med en indersidebehandling, som hindrer metalbismag. Er robust og passer i de fleste standard-kopholdere. Har stor åbning og er let at rengøre (kan tåle opvaskemaskine) samt "sportsprop", man kan drikke af uden at skrue proppen af, men som stadig er 100 procent vandtæt. Vejer tom med prop 210 gram. Kan indeholde 0,8 liter.

Pris: 199 kroner.

Info: www.spejdersport.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce