Annonce
Navne

50 år: Prins Gustav bærer på en tung arv

Prins Gustav med sin forlovede, Carina Axelsson. Den 12. januar fylder han 50 år. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Prins Gustav har fra barnsben fulgt i sin fars fodspor i skovene ved Berleburg. Et gammelt testamente umuliggør ægteskab. Den 12. januar fylder han 50 år.

Engang var det kutyme, at en forlovelse skulle følges af et bryllup inden for et år. Mange par har ventet længere, men kun få så længe som prins Gustav.

I ti år har han boet sammen med amerikanskfødte Carina Axelsson på slottet i Berleburg i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen, uden at de har kunnet gifte sig. I august sidste år fyldte hun 50 år, og den 12. januar er det hans tur, men trods deres modne alder tyder intet på en snarlig bryllupsfest.

Prins Gustav, der er ældste barn og eneste søn af prinsesse Benedikte og afdøde prins Richard, har for længst overtaget driften af Berleburg og de 13.000 hektar skov. Med en uddannelse inden for forstvæsen og økonomi kunne prins Richard trygt give stafetten videre.

Annonce

Farfar kræver en adelig arier

Sværere er det ægteskabelige. Prins Gustavs farfar, fyrst Gustav Albrecht, efterlod nemlig et testamente, der kræver, at arveretten til Berleburg kun kan opretholdes, hvis sønnesønnen gifter sig med en adelig kvinde, der er protestant og tilmed af arisk oprindelse.

De krav kan Carina Axelsson ikke opfylde, og selv om prins Richard og prinsesse Benedikte har arbejdet på at få de tyske domstole til at omstøde testamentet, har det indtil videre været forgæves. En ringe trøst kan det være, at andre tyske adelige familier er i samme situation.

Prins Gustav er bror til prinsesse Alexandra, der danner par med greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille på Egeskov Slot på Fyn. Den yngste søster, Nathalie, har som dressurrytter stillet op for Danmark ved OL.

Prins Gustav fører en mere tilbagetrukket tilværelse, men han og Carina Axelsson er med, når den kongelige familie mødes på Gråsten Slot i sommerferien, ligesom de er selvskrevne til familiefesterne. /Ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce