Edith og Flemming Kruse, Bovrup, kan torsdag den 26. marts fejre guldbryllup.
Ægteparret har gennem hele deres ægteskab boet i Bovrup i huset på Kidingvej. Begge har været aktive i det lokale foreningsliv. Flemming Kruse har haft sin gang på Bovrup Brandstation, hvor han lige har fejret 50-års-jubilæum. Edith har i mange år været næstformand for den lokale husholdningsforening, og hun sluttede som formand, da foreningen lukkede i 2019.
Flemming Kruse er gået på pension, mens Edith stadigvæk har sine ugentlige timer på Sundeved Efterskole.
Ingen morgenkaffe på grund af corona-krisen.