Annonce
Esbjerg

50 år siden: Tre skoleelever dræbt under voldsom storm

For 50 år siden rev en kraftig storm taget af Rørkjær Skole, og tre børn blev dræbt. Arkivfoto

Mandag den 15. januar 1968 er en dato mange esbjergensere aldrig vil glemme, da taget i det voldsomme vejr kom flyvende ned i skolegården.

Esbjerg: Mandag den 15. januar 1968 står for mange esbjergensere som ét af de mest dramatiske døgn i Esbjerg.

Stormen tog til fra morgenstunden, og klokken 12.15 skete katastrofen på Rørkjær Skole. De 976 elever havde netop fået frikvarter. De fleste lærere var gået på lærerværelset, mens eleverne havde fået lov til at blive inde på grund af det voldsomme vejr.

Alligevel valgte nogle at gå ud, fordi det var sjovt at knappe tøjet op, for så kunne man næsten flyve afsted.

Pludselig løftede stormen det 45 gange 6 meter store tag ned over børnene i skolegården. Tre elever blev dræbt, mens 16 af deres kammerater blev kvæstet.

Lærerne var hurtigt ude og gik i gang med at løfte de tunge tagplader og få eleverne ud. Fem ambulancer kørte i pendulfart mellem skolegården og skadestuen.

Skolen var lukket tirsdag og onsdag, og fredag morgen samledes alle skolens elever og lærere til mindesamvær i drengenes gymnastiksal, hvor mindetalen blev holdt af skolens inspektør Magne Astrup.

Én af de elever, som blev hårdt kvæstet, er den nu 63-årige Jørgen Prisfeldt, som bor i Kvaglund. Han var ellers én af skolens hurtigste elever, men løb i den forkerte retning, da taget røg ned i skolegården.

Jørgen pådrog sig dobbeltsidet lukket kraniebrud, flækkede en hofte og fik bækkenbrud og lå i tre uger på Centralsygehuset, som det hed dengang.

- Jeg fik skiftet højre hofte for 22 år siden og takket være kirurgerne er jeg i dag smertefri, hvilket er lige som at blive født på ny. I 2011 fik jeg også skiftet den anden hofte, så nu kan jeg næsten lave alt det, som andre mennesker kan, fortæller Jørgen Prisfeldt.

Han spiller golf og går til fitness og har bevaret sit gode humør, men fakta er, at han i mange år efter ulykken havde store smerter.

- Jeg fik dog 13.000 kroner for svie og smerte, men er trods alt glad for at være i live, lyder det fra Jørgen Prisfeldt.

Den kendte sanger, 62-årige Dorte Mørup Tagmose, som dengang var 12 år så taget komme flyvende ned.

- Jeg stod midt i skolegården sammen med nogle andre piger, men blev heldigvis ikke ramt. Vi løb over til drengenes gymnastiksal, og der var panik overalt. Jeg kan se det hele for mig den dag i dag og kan huske, at reaktionen først kom, da jeg kom hjem til min mor i Storegade 85. Min mor omfavnede mig og trøstede mig, fordi jeg græd som pisket, men hun skulle på arbejde, så resten af eftermiddagen var jeg ovre hos Inger Klausen ikke langt fra det sted, hvor vi boede, og snakkede med hende og hendes to drenge, Frede og Bjarne. Jeg skulle ikke være alene ovenpå denne forfærdelige oplevelse, fortæller Dorte Mørup Tagmose.

Annonce

Ekstremt vejr på DR-TV

I sommer medvirkede Dorte Mørup Tagmose og arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen i en DR-udsendelse om ekstremt vejr i Danmark. Jørgen fortalte om katastrofen på Rørkjær Skole, og Dorte om sin oplevelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce