Annonce
Varde

50 har på få dage meldt sig ind i Ansager Skoles nye venneforening

Marianne Morsing Hansen bliver den første formand for Ansager Skoles Venner. Arkivfoto: PR, UC Syd
Ansager Skoles Venner skal samle penge ind til Ansager Skole, og den skal vise opbakning, da politikerne snart skal tage stilling til, om skolen skal beholde sin 9. klasse.
Annonce

Ansager: En venneforening for en folkeskole er usædvanlig, men ikke desto mindre er det nu blevet en realitet. Ansager Skoles Venner blev lanceret tirsdag aften, og indtil nu har 50 meldt sig ind.

Formand er Marianne Morsing Hansen, der fortæller at der er to formål med venneforeningen.


Jeg synes, det var spændende at var spændende at kaste sig ud i sådan en ny opgave, hvor man også kan være kreativ, fordi det er nyt, og man kan være med til at forme det fra starten.

Marianne Morsing Hansen, formand for Ansager Skoles Venner


For det første handler det om at vise opbakning bag Ansager Skole. Her i efteråret skal politikerne nemlig tage stilling til, om de vil lukke 9. klasse på Ansager Skole, fordi der er færre børn, end politikerne ønsker i klassen. Håbet er, at det kan tælle i den anden retning, hvis Ansager kan vise, at mange bakker op om skolen.

For det andet er der også det helt praktiske formål. Det er gratis at være med i Ansager Skoles Venner, men foreningen vil gerne søge penge til at forbedre hverdagen på skolen.

- Vi står over for, at der skal væltes en masse bygninger, og der skal etableres legeplads og så videre. Og der kunne vi komme med det ekstra flødeskum, siger Marianne Morsing Hansen.

Annonce

Idé opstod i skolebestyrelsen

Skolebestyrelsesformand Brian Falk fortæller, at ideen om en venneforening opstod under en drøftelse i skolebestyrelsen. Ideen blev taget videre med ind i arbejdsgruppe, der hedder "Vi kan og vil i Ansager", og siden er det lykkedes at finde tre personer med Marianne Morsing Hansen i spidsen, der har overtaget projektet.

Ansager Skoles Venner

Hvis du vil vide mere om Ansager Skoles Venner, så kan du klikke ind på venneforeningens Facebook-side.

Her kan du også melde dig ind.

Brian Falk synes, det giver god mening med en venneforening.

- Man møder nogle steder den holdning, at det er kommunen, der skal betale for det, så det vil man ikke med til, siger han.

- Jeg ved godt, det ligger inden for kommunens budget at lave en legeplads, men man kunne måske gøre den endnu bedre. Så synes jeg også, man har fået noget ud af det.

Annonce

Børn i skolen

Marianne Morsing Hansen fortæller, at hun var interesseret i arbejdet med Ansager Skoles Venner, fordi hun selv har børn på skolen. Hun er stoppet som formand for byens gymnastikudvalg og manglede noget nyt at engagere sig i.

- Jeg synes, det var spændende at var spændende at kaste sig ud i sådan en ny opgave, hvor man også kan være kreativ, fordi det er nyt, og man kan være med til at forme det fra starten, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce