Annonce
Esbjerg

500.000 liter varmt vand fosser ud i døgnet: Din Forsyning leder på tredje måned efter læk

En læk i ledningsnettet har i tre måneder kostet Din Forsyning 500 kubikmeter vand i døgnet. Trods stor eftersøgning ved de fortsat ikke, hvor det varme vand løber ud. Derfor beder de borgerne om hjælp til at opspore utætheden. Arkivfoto: Morten Pape
Læk i ledningsnettet har i tre måneder kostet Din Forsyning 500 kubikmeter vand i døgnet. Nu beder selskabet kunderne om hjælp til at lokalisere lækken.

Esbjerg: Et eller andet sted fosser der vand ud af fjernvarmerørene, og det har der gjort i snart tre måneder.

I november registrerede Din Forsyning, at vandtabet begyndte at stige voldsomt, og selvom de lige siden har jagtet utætheder, er det ikke lykkedes at finde årsagen til, at fjernvarmenettet lige nu taber cirka 500 kubikmeter vand i døgnet, hvilket er omtrent 200 kubikmeter mere end sædvanligt.

Til sammenligning bruger en almindelig husstand cirka 130 kubikmeter brugsvand – om året, vel at mærke.

Annonce

- Det er et ret voldsomt vandtab, og vi er lidt på herrens mark. Vi ved simpelthen ikke, hvad det skyldes. Vi har været bekymret for, at der var tale om et meget stort brud, og har haft gang i en større eftersøgning. Selvom vi undervejs har lokaliseret mange mindre brud, er det ikke lykkedes os at nedbringe vandtabet ret meget. Vi leder derfor videre efter problemet, siger Thomas Bornhøft, genbrugs- og distributionschef hos Din Forsyning.

En dyr omgang

Det fælleskommunale forsyningsselskab leverer fjernvarme til Esbjerg by herunder blandt andet Sædding, Hjerting, Tarp og Tjæreborg samt Varde og Alslev byer og så transmitterer de fjernvarme videre til Nordby. I alt får cirka 25.500 husstande fjernvarme fra Din Forsyning.

Og det store vandtab kan ende med at blive en dyr fornøjelse for forbrugerne. Det er nemlig dem, der i sidste ende hænger på regningen. Vandtabet koster cirka 25 kroner per kubikmeter, og løber op i en merudgift på over 4,5 millioner kroner årligt.

- Når vi taber vand, skal der spædes nyt koldt vand til systemet for at opretholde trykket, og det koster en hel del energi at varme det op fra 10 til 70 grader, forklarer Thomas Bornhøft.

Annonce

Se efter grønt vand

Vandtab i fjernvarmesystemet er ikke noget nyt problem. Tilbage i 2017 lå vandtabet i gennemsnit på 350-400 kubikmeter vand i døgnet, og derfor begyndte forsyningsselskabet at tilsætte grønt farvestof til fjernvarmenettet for at finde læk og brud.

- Det kan være svært at opdage, at der er løbet fjernvarmevand over i brugsvandet, men når der pludseligt kommer grønt vand ud af hanerne, så reagerer de fleste. Vi afslørede flere hundrede utætte installationer, og reducerede efterfølgende spædevandstabet med cirka 25 procent, så det har bestemt været en succes, mener genbrugs- og distributionschef Thomas Bornhøft.

Hvis du opdager grønt vand i naturen, er det et tegn på, at der er en utæthed i et nærliggende fjernvarmerør. I så fald skal man ringe til Din Forsyning på telefon 7474 7474. Farvestoffet er godkendt af sundhedsmyndighederne og det er ufarligt for natur og dyreliv. Arkivfoto: TreFor

Nu tilsættes det grønne farvestof til fjernvarmevandet to gange om året, og samtidigt er Din Forsyning begyndt at termografere fjernvarmenettet fra luften via droner.

- Før i tiden fandt vi måske 30 brud om året, men fordi vi er blevet bedre til at bruge termiske kameraer og droner, kan vi også se de stikledninger, der ligger gemt inde i folks haver og indkørsler, og det er langt mere effektivt. Det seneste år har vi fundet cirka 50 brud, siger Thomas Bornhøft.

Annonce

Brug for hjælp

Den årelange indsats for at mindske vandtabet er dog ikke meget værd, hvis ikke man finder årsagen til, at vandtabet siden november er steget eksplosivt, og at der lige nu fosser over 500 kubikmeter vand ud af fjernvarmenettet dagligt.

Derfor beder Din Forsyning nu om borgernes hjælp til at holde øje med grønt vand og tørre pletter på våd og kold asfalt.

- Efter vi begyndte at tilsætte det grønne sporstof til vandet, har vi rigtig mange henvendelser fra private borgere, der har opdaget grønt vand – ikke bare hjemme i privaten, men også i søer og vandløb. Det skal de have stor ros for, og lige nu har vi særligt meget brug for hjælpen, så vi vil gerne bede alle om at holde øjne og ører åbne, siger Thomas Bornhøft.

Din Forsyning kan kontaktes på 7474 7474.

Fjernvarmevand

Fjernvarme er et fælles lokalt eller regionalt varmesystem. Det bygger på et simpelt princip, hvor vandet cirkulerer i et lukket system: Varmt vand fra varmeværket bliver sendt ud til forbrugerne og det afkølede vand sendes retur til værket, hvor det bliver genopvarmet.

Din Forsyning jagter løbende utætheder i varmeinstallationer og brud på fjernvarmenettet. De tilsætter derfor løbende et grønt farvestof til fjernvarmenettet, som effektivt afslører eventuelle utætheder.

Får du grønt vand i hanen, er det tegn på, at du har en defekt varmeinstallation.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Se billederne: Kloak under lokale naturperler får strømpe på

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Gangene er proppet til med varer: Virksomhed er nødsaget til at udvide med to kæmpe lagerhaller for at følge med efterspørgslen

Varde For abonnenter

Københavnerdrengen bad selv om at komme på børnehjem og fandt livet, lyset og kærligheden i Vestjylland

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Vanvittige scener i tillægstiden: Sejren var både smuk, grim, vild, overbevisende og heldig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE-cheftræner har fået et luksusproblem: - De ser ud, som om de har spillet sammen i et år

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Livsstil

Showkamp: Stjernerne i Bramming møder helten fra Wembley og de andre Tykke Maver fra Esbjerg

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Sport

Mindeord: Chris Anker Sørensen glemte aldrig sine rødder, og var ganske enkelt bare et ordentligt menneske

Aabenraa For abonnenter

770.000 kroner fra stor vækstpulje går til Aabenraa: Ni projekter får penge

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: Et klippeforsvar og en offensiv åbenbaring

Livsstil

Vin fra Spaniens høje helvede: Kom med til masterclass med Jonas Tofterup fra Esbjerg, Danmarks eneste Master og Wine

Annonce