Annonce
Indland

500 lovbrud på 20 timer: Styrelse kiggede Odense-læge over skulderen efter protest

Overlæge Kristian Rørbæk Madsen og direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anne-Marie Vangsted, forsøgte at skabe dialog under besøg på OUH. Den kolde luft mellem læger og styrelse er dog langt fra renset endnu. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Scanpix 2018

Direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed overværede en døgnvagt på intensiv afdeling på Odense Universitetshospital. Formålet var ifølge overlæge at gøre styrelsen opmærksomme på, at reglerne for journalføring er umulige at leve op til i den stressede hverdag på landets hospitaler. Styrelsen varsler, at man vil give forholdene et gennemsyn.

Uenighed: Reglerne for journalføring var i fokus, da direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted var på visit på Odense Universitetshospital. Hun var blevet inviteret af overlæge Kristian Rørbæk Madsen til at at overvære en 20-timers aften- og nattevagt og se, hvordan lægerne arbejder. Og på det efterfølgende pressemøde mandag morgen var stridighederne mellem de to parter til at få øje på.

- I løbet af vagten har jeg lavet over 500 mundtlige, ikke-journaliserede ordinationer til mine sygeplejersker. Det er ulovligt ifølge de nuværende regler, og jeg ved, at jeg risikerer mit eget skind ved at gøre, som jeg gør. Men hvis jeg skal sidde og skrive alting ned, så kan jeg ikke være der for patienten, og det er til fare for patientsikkerheden, sagde Kristian Rørbæk Madsen og fortsatte:

- Når noget går galt - hvilket det nogen gange gør - så kigger myndighederne kun på papirerne. De kigger ikke på den kliniske virkelighed, hvor man som læge skal agere hurtigt og konsekvent for at rede liv.

Anne-Marie Vangsted var dog lodret uenig med overlægens oplevelse:

- Jeg har ikke set nogen ulovligheder blive begået. Tværtimod har jeg set et meget kompetent personale, og jeg ville være meget tryg ved selv at være patient her. Derfor er det også tydeligt for mig, at de sager, der har været oppe i medierne, har skabt utryghed blandt personalet, for det tror fejlagtigt, at man skal journalisere alting. Det, mener jeg, er en forkert fortolkning af reglerne, og det er noget, vi skal have gjort noget ved, sagde hun og varslede samtidig, at en ny arbejdsgruppe vil undersøge forholdene nærmere.

Annonce

Kritiske læger

Besøget på OUH kom i stand, efter Kristian Rørbæk Madsen formulerede et mistillidsvotum til Styrelsen for Patientsikkerhed, som over 8000 læger har skrevet under på.

Initiativet opstod i kølvandet på den såkaldte "DetKuHaveVæretMig"-kampagne, hvor tusindvis af læger har vist deres opbakning til en yngre læge, der sidste år blev idømt en bødestraf for at have udvist grov forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en sukkersygepatient på Svendborg Sygehus. Her var det styrelsens rolle at rådgive anklagemyndigheden, og da dommen faldt, var et af argumenterne, at den yngre læge ikke have nedskrevet en mundtlig besked til sygeplejersken om at måle patientens blodsukker i journalen.

Netop dette var også oppe at vende på mandagens pressemøde, og selvom Anne-Marie Vangsted ikke ville forholde sig til den specifikke sag, afholdt det ikke Kristian Rørbæk Madsen fra at kommentere:

- Vi laver tusindvis af nøjagtig den slags målinger, som var omdrejningspunktet i Svendborg-sagen. Og styrelsen bliver nødt til at lytte, når lægerne siger, at vi ikke kan leve op til de regler, man har lavet på dette område.

Kræver handling

Pressemødet bar tydeligt præg af en grundlæggende uenighed om, hvad der er ulovligt, og hvad der ikke er. Anne-Marie Vangsted holdt fast på, at reglerne for journalføring tager højde for, at ikke alt skal journaliseres, mens Kristian Rørbæk Madsen mente, at reglerne stillede krav om megen unødig dokumentation.

I sidste ende er det dog lægen, der sidder med ansvaret for behandlingen.

- Man kan ikke undgå fejl. Det hænder. Også i styrelsen og på Christiansborg, hvilket de her regler er et udtryk for. Men de bliver ikke stillet til ansvar, selvom reglerne kan koste menneskeliv. Det er kun os, og det er derfor, vi har lavet dette klare mistillidsvotum, sagde Kristian Rørbæk Madsen, der kræver reglerne ændret.

Selvom luften ikke blev klaret under OUH-besøget, gjorde det alligevel indtryk på Anne-Marie Vangsted.

- Det er helt sikkert et problem, at så mange føler sig utrygge under de nuværende regler, og det skal vi have kigget på. Vi kan ikke løse det hele i styrelsen alene, men jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan, sagde Anne-Marie Vangsted.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce