Annonce
Esbjerg

500 unge gik klimamarch i Ribes gader

De 500 fortrinsvis unge gik til sagen med masser af entusiasme, da de gik gennem gågaden i Ribe med det klare budskab til politikere og andre beslutningstagere: gør noget ved klimaforandringerne. Foto: Chresten Bergh

Ikke siden 1980'erne har der været så mange mennesker i optog eller demonstration gennem Ribes gader, som der var fredag formiddag, da 500 - fortrinsvis - unge skole- og gymnasieelever droppede skolegangen for at gå i klimademonstration fra Domkirkepladsen til Giørtz Plads.

RIBE: Det var næsten historisk.

På en pivkold fredag formiddag den første dag i februar i det herrens år 2019 gik 500 fortrinsvis unge mennesker i march gennem gågaderne i Ribe med ét klart budskab: Gør noget ved klimaet, red kloden, hvis vi skal have en fremtid.

Lokale iagttagere med dybtgående kendskab til Ribes historie kunne fortælle, at ikke siden engang i 1980'erne har der været så mange mennesker til optog, march eller demonstration igennem Ribes gader, så den pivkolde fredag i februar anno 2019 blev dermed en historisk fredag formiddag.

De tre elever fra Katedralskolen, Karen Krogh Nielsen, Virgil Bendixen og Valdemar Dvinge havde taget initiativet, og fra starten foran Hotel Dagmar på Domkirkepladsen lagde de ikke skjul på, at de var benovede og imponerede over, at så mange bakkede deres initiativ op.

Med megafon fik de den forsamlede folkemængde til at råbe de to slagord de havde forberedt: "Hvad vil vi have - bedre klima" og "Vi råber i kor, red vores jord". Og bagefter blev der så med raske skridt og masser af ungdommelig entusiasme travet igennem gågaderne, Saltgade, Seminarievej, Rosen Allé og Odins Plads for så at ende ved byens gamle rådhus - nu Borgerservice - på Giørtz Plads.

Annonce

11 danske byer

Det var ikke kun i Ribe, der fredag var klimamarch. Det samme var der i ti andre danske byer, hvor skoleelever og gymnasieelever droppede undervisningen for at gå i klimamarch. Eleverne blev noteret for fravær som følge af deres deltagelse i marchen. Flere af eleverne havde deres forældre med til at bakke op med kaffe og kage, og i øvrigt var det ikke kun unge, men også folk i forskellige aldersgrupper, som fredag gik med i marchen i Ribe.

På Domkirkepladsen var der godt humør og fin stemning, inden de unge klimaaktivister gik igennem byen. Foto: Chresten Bergh

Regnskoven fældes

Her var Virgil Bendixen første taler.

- Giørtz Plads, som vi står på, er 1000 kvadratmeter stor. Tænk lige på, at der hvert sekund fældes ti gange så meget regnskov som den plads vi står på lige nu, konstaterede han.

Han betegnede det som uhyggeligt og pinligt, at politikerne på Christiansborg er mest optaget af topskattelettelser, lempelse af bilafgifter og af at holde kvoteflygtninge ude - samtidig med, at indlandsisen smelter på Grønland.

- Alle kigger på. Det sker for øjnene af os, sagde Virgil Bendixen.

De tre gymnasieelever, som tog initiativ til klimamarchen i Ribe. Karen Krogh Nielsen, Valdemar Dvinge og Virgil Bendixen. Foto: Chresten Bergh

Vrede og bekymring

Anden taler var 12-årige Sigrid Brinck, som går på Rødding Friskole.

Hun udtrykte sin vrede og bekymring over, at regnskovens træer fældes, grundvand forurenes og at isbjørnenes livsbetingelser ødelægges, fordi indlandsisen smelter.

De to 18-årige gymnasieelever, Astrid Geil og Anna Westergaard, droppede et par timer af undervisningen på Katedralskolen for at bakke op om klimamarchen.

- Langt de fleste elever fra vores klasser er med. Vi gør det for at sende et klart budskab til politikerne og dem med pengene. Der skal handling til, og det skal ikke vente. Hvad hjælper det, at vi går i skole og lærer en masse, hvis vi ikke har en fremtid på kloden, fordi klimaforandringerne ødelægger vores livsbetingelser, lød det fra de to piger.

De bakkede også initiativet op, fordi Virgil, Karen og Valdemar, som stod bag den ripensiske klimastrejke, hører til blandt deres gode venner, understreger Astrid og Anna.

Ikke siden 1980'erne har der været en tilsvarende stor demonstration eller march i Ribe, lød det fra folk, som har styr på byens historie. Foto: Chresten Bergh
Vinterkulden fredag formiddag kunne ikke sætte en stopper for de unges klimamarch gennem Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Unge gymnasieelever fra Ribe står bag en klimamarch i Ribe. Foto: Chresten Bergh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce