Annonce
Haderslev

51 meter højt højhus på havnen sættes til debat

51 meter op rager byggeriet med de 50 private boliger, der kommer til at ligge direkte ud til Honnørkajen. Højden udfordrer den eksisterende kommuneplan, der kun tillader byggeri i en højde af 15 meter. Vejerboden og Det Gamle Havnekontor ses til højre på illustrationen. Illustration: Debathæfte
Stort byggeprojekt med 146 almene og private boliger i markant udformning på Honnørkajen sættes til debat i otte uger. Byggehøjden udfordrer de eksisterende rammer i kommuneplanen.

Er det flot? Er det for stort? Skygger det? Eller vil det give Haderslev Havn en markant ny profil?

Lokale investorers planer om at bygge 96 almennyttige boliger samt 50 ejerlejligheder i cirka 51 meters højde på Honnørkajen på Haderslev Havn bliver nu sendt til offentlig debat i otte uger.

Et enigt økonomiudvalg har på sit seneste møde nemlig besluttet at følge indstillingen fra politikerne i udvalget for plan og miljø om at offentliggøre debatmaterialet, som investorkredsen i samarbejde med deres rådgiver og Haderslev Kommune har udarbejdet Her kan alle se, hvordan investorerne forstiller sig byggeprojektet, som i størrelse adskiller sig fra, hvad der hidtil er set i Haderslev.

Annonce

Investorkredsen

Det er Bo Michelsen A/S der har købt den 13.000 kvadratmeter store grund ved Honnørkajen. Sammen med A78 Arkitekter A/S, Steen Skallebæk samt bestyrelsesformand i AHJ A/S, Brian Gerlach, og Haderselv Boligselskab står murerfirmaet bag byggeplanerne på grunden.

Land & By nervøs

Allerede inden debatfasen går i gang, står det dog klart, at der bliver debat. Ifølge planerne skal de 96 almene boliger opføres i op til otte etager og 29 meters højde, mens de private boliger skal opføres i 13 etager og cirka 51 meters højde.

Planerne kan dermed ikke rummes inden for rammerne af den gældende kommuneplan. Ifølge den må der nemlig maksimalt bygges i 15 meters højde - altså det halve af siloen ved StreetDome - og næsten tre en halv gange mindre end det, der lægges op til i investorkredsens skitseprojekt. Hvis byggeriet skal realiseres, skal der derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, og derfor bliver borgere, naboere og alle andre interesserede nu spurgt om, hvad de mener.

Foreningen By & Land udtrykte allerede i midten af maj stærk bekymring over byggeriets størrelse. I et åbent brev til Haderslev Byråd skrev bestyrelsen, at terrassehuset med de private boliger på afgørende vis både vil adskille sig fra og samtidig blokere for noget af det, som Haderslev by - med enkelte undtagelser - er kendt for, nemlig en harmonisk skala i forhold til bebyggelsens karréstruktur, bygningshøjde, byrum og friarealer. "Disse forhold indgik som et af de vigtige forhold, da dommerkomiteen i 2003 udpegede C. F. Møllers forslag som vinder af konkurrencen om Haderslev Havn", står der i det åbne brev, der er underskrevet foreningens formand, Helge C. Jacobsen.

Udfordring af rammerne

I udbudsmaterialet, som blev udsendt i november sidste år, opfordrede Haderslev Kommune tilbudsgiveren til at udfordre de eksisterende planlægningsmæssige rammer og fremkomme med forslag til høje huse med et markant bygningsudtryk. Haderslev Kommune ønskede dog samtidig, at der ved den fremtidig anvendelse og udformning af nybyggeriet blev lagt vægt på, at der blev sikret et godt samspil med de offentlige byrum specielt omkring Honnørkajen.

Set fra vandsiden kan man få et indtryk af byggeriet på dette billede. Til højre i billdet ses Søslangen og siloen ved StreetDome. Illustration: Debathæftet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce