Annonce
Haderslev

53-årig mand tiltalt for at voldtage sin højgravide datter

Torsdag begynder retssagen mod en 53-årig mand tiltalt for flere voldtægter af sin datter, da hun var teenager. Arkivfoto: Claus Thorsted
Over en periode på seks år skal en teenagedatter være blevet misbrugt flere gange af sin biologiske far.

Ifølge anklageskriftet i en straffesag mod en 53-årig mand har hans datter gennemlevet et sandt helvede i seks år. Gennem næsten alle hendes teenageår, skal hun være blevet groft seksuelt misbrugt på flere forskellige adresser i Sønderjylland.

Gerningsstederne lå ifølge anklageskriftet i Gram, Haderslev, Bolderslev og Tønder. I en kælder til en boligblok på Varbergvej i Haderslev skal hendes far i et tilfælde have inviteret en anden mand til at deltage i voldtægten af datteren.

– Er vedkommende sigtet?

– Den p.t. ukendte gerningsmand er for os ukendt. Der er ikke sket noget siden anklageskriftet er rejst, konstaterer specialanklager Anemarie Haahr.

Anklageskriftet er fra den 9. maj 2019.

Et andet groft forhold, som faderen er tiltalt for, foregik i Bolderslev for 15 år siden. Her er den 53-årige mand tiltalt for ”at have tiltvunget sig samleje med sin højgravide datter”.

På samme tid og sted er han tiltalt for at have begået grov vold ved at give hende to-tre knytnæveslag i maven. I den forbindelse skal han have sagt:

”Jeg håber, horeungen dør”.

Annonce

Sagen kort

Den 53-årige mand er bosiddende på Sjælland. Han har siddet varetægtsfængslet siden den 10. januar. Han er tiltalt i ni forhold; alle begået mod hans biologiske datter fra 2001 til 2007. Seks forhold handler om voldtægt. Et forhold handler om tiltvingelse af andet seksuelt forhold end samleje mod en person under 15 år. Et andet forhold handler om grov vold.

Anklagemyndigheden kræver en straf på mindst fire års ubetinget fængsel.

Nægter sig skyldig

Den 53-årige blev anholdt på Sjælland den 9. januar og fremstillet i grundlovsforhør i Sønderborg dagen efter. Her blev han sigtet for fem overgreb mod datteren. Han nægtede sig skyldig. Siden blev han sigtet for yderligere fire forhold.

Det nyeste er fra 2007 og det ældste fra 2001. Men hvorfor, der er gået så mange år, kan Anemarie Haahr ikke udtale sig om.

– Sagen har ikke haft noget langt forløb her hos os, konstaterer hun.

Retssagen begynder i dag. Der er afsat fire dage og indkaldt seks vidner.

Da der er en strafpåstand på mindst fire års fængsel, kunne den havde foregået som en nævningesag. Men det har den tiltalte fravalgt.

– Så den kører som en domsmandssag.

Sidste retsdag er den 9. juli.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Borgerlige må ind i kampen

Socialdemokratiet kan glæde sig over det borgerlige Danmarks tillid. Den kommer til udtryk, hver gang socialdemokraterne overtager regeringsmagten. Det er jo ikke verdens undergang og skal såmænd nok gå alt sammen. Sådan plejer det jo at være, lyder det borgerlige kor så. Erkendelsen er korrekt. Med de ulyksalige 1970-ere som den eneste, alvorlige undtagelse har ingen regeringer i efterkrigstiden uanset kulør ført en politik, som tilnærmelsesvis har bragt vores sikkerhed eller velstand i fare. Den nuværende regering er ingen undtagelse. En stram udlændingepolitik, endnu hårdere kurs mod kriminelle, et robust forsvar samt velfærd er mærkesager. Alt dette skal gå hånd i hånd med en ansvarlig økonomi, som den skarpe, interne debat med støttepartierne om minimumsnormeringer viste. Og så skal der kæmpes for klimaet. Ovenstående turde også være målene for enhver borgerlig regering, efter man også til højre for midten har sat miljø øverst på dagsordnen. Eneste stridspunkt mellem regeringen og de borgerlige kunne være skattepolitik og marginale forskelle på, hvordan man vil fordele samfundskagen. Er der et borgerligt projekt? Spørgsmålet er berettiget, for vi har intet hørt om det. Blandt andet lover Venstre blot, at være endnu grønnere end regeringen. Til gengæld hersker der åbenbart intern uenighed om udlændingepolitikken i det største borgerlige parti, hvis profil for øjeblikket står alt andet end skarpt. Alt dette må udløse selvransagelse hos deltagerne i Venstres landsmøde i denne weekend. Men også fra de øvrige, borgerlige partier savner vi visioner. Måske var det ikke blot en påstand, men den fulde sandhed , da Venstre i valgkampen forklarede, partiet ville ganske det samme som Socialdemokratiet – blot uden skattestigninger. Ja, det kan såmænd vise sig at være fortællingen om hele det borgerlige Danmark. Det er - undskyld udtrykket – fesent. Det borgerlige projekt er for vigtigt til, at ansvaret for det (alene) kan betros Socialdemokratiet.

Annonce