Annonce
Erhverv

53 virksomheder får dyr skattehilsen efter kontrol

Skattestyrelsen sætter den samlede skattepligtige indkomst for 53 virksomheder op med 6,1 milliarder kroner.

Godt et halvt hundrede danske virksomheder har fået en dyr hilsen fra Skattestyrelsen efter sidste års kontroller af interne handler mellem afdelinger i forskellige lande. Såkaldt transfer pricing.

Men ikke alle accepterer kravet. Det skriver Børsen.

Står det til Skattestyrelsen, skal 53 koncerner med danske afdelinger grave ekstra selskabsskatter frem fra kassen, fordi de har sat deres interne priser forkert over for koncernselskaber i udlandet.

Dermed har de ladet skattepligtig indkomst sive ud til mildere skatteklimaer.

Derfor bliver koncernernes samlede skattepligtige indkomst hævet med 6,1 milliarder kroner, eller cirka 115 millioner kroner i snit, som de nu skal betale skat af.

Det fremgår af Skattestyrelsens nye transfer pricing-redegørelse for 2017, der netop er sendt til Folketinget.

Trafikken går også den anden vej, da 39 virksomheder har fået sænket deres skattepligtige indkomst med 3,3 milliarder kroner.

Ifølge Kenneth Joensen, der er ny direktør for selskabsskat i Skattestyrelsen, er der dog et klart mønster, hvor styrelsen år efter år kræver mere ind, end der sendes tilbage.

- Noget af det handler om, at Danmark har været dygtige og tidligt ude på transfer pricing-området. Jeg tror, at det er en af grundene til, at tallene ser ud, som de gør, siger han til Børsen.

De kommende år får kontrollerne af transfer pricing også høj prioritet, tilføjer han.

Emballageproducenten Elopaks danske afdeling er en af de virksomheder, der har en aktuel tvist med Skattestyrelsen om transfer pricing.

Ifølge skattevæsnet har det norskejede selskab nemlig ikke brugt reelle priser, når man har handlet med den danske underafdeling.

Det nedbringer den danske indtjening, så selskabet ifølge skattevæsnet er sluppet 41 millioner kroner for billigt i skat.

Selskabet forventer, at sagen ender i retten, oplyser Morgens Juul, administrerende direktør for Elopak Danmark, til Børsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce