Annonce
Kolding

531 plejehjemsbeboere har fået første stik mod corona: Kun 18 har sagt nej tak

Det blev fejret, da de første plejehjemsbeboere i Kolding fik et stik på Bertram Knudsens Have den 29. december.  I alt har 531 beboere takket ja til at blive vaccineret mod covid-19.  Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Annonce

Kolding: Plejehjemsboere i Kolding Kommune har i stor stil sagt ja tak til at blive vaccineret mod covid-19.

Kolding Kommune oplyser, at 531 plejehjemsbeboere er blevet prikket i skulderen første gang.

18 plejehjemsbeboere har sagt nej tak til vaccinen, mens ni beboere af andre årsager ikke er blevet vaccineret. Det kan blandt andet skyldes, at beboeren har været indlagt på sygehuset og derfor ikke har fået tilbudt vaccinationen på plejehjemmet.

Dermed er omkring 96 procent af de lokale plejehjemsbeboere blevet vaccineret.

Sundhedsstyrelsen har stilet efter, at omkring 90 procent af plejehjemsbeboerne bliver vaccineret, og gennemsnittet af alle kommuners vaccinationsprocenter på plejehjemmene er 89.

I Kolding går anden vaccinationsrunde på plejehjemmene i gang fredag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce