Annonce
Udland

54.000 evakueres fra italiensk by efter fund af bombe

En bombe fra Anden Verdenskrig, som er blevet fundet i den italienske by Brindisi, skal demonteres søndag.

Omkring 54.000 indbyggere i den italienske by Brindisi er evakueret, efter at en bombe fra Anden Verdenskrig blev fundet under renoveringen af en biograf 2. november.

Evakueringen finder sted søndag, fordi sprængningseksperter skal uskadeliggøre bomben.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Byens lufthavn, togstation, to hospitaler og fængsel er også blevet lukket ned som en del af arbejdet med at uskadeliggøre bomben.

Bomben er en omkring meter lang og indeholder 40 kilo sprængstof.

Indbyggere, der befinder sig inden for en radius på 1617 meter omkring bomben, er blevet tvunget til at forlade området.

Bomben blev ifølge Reuters smidt over byen i 1941 af briterne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce